Annonce
Del på Facebook   Print siden

Yderst populær Lysfest vender tilbage til årets udgave af Aarhus Festuge

Danmarkidag
Torsdag 4. august 2022 kl. 07:00

Yderst populær Lysfest vender tilbage til årets udgave af Aarhus Festuge
On Blank Pages af luzinterruptus, modelfoto: luzinterruptus & @zekewenders


.
Af: redaktionen

Yderst populær Lysfest vender tilbage til årets udgave af Aarhus Festuge

Sidste år var indvielsesåret for Aarhus Festuges Lysfest. Som følge af den overvældende modtagelse vender lyset nu igen tilbage til byen med bidrag fra ind- og udland.

Havfruerne har fundet vej til et af Spejlbassinerne ved indgangen til Pier 2 på den smukkeste sommerdag i mange år. Man fristes næsten til at tro, at de mytiske væsener med deres farverige og yndefulde haler er levende og en del af livet.

Over åen hænger nogle af de største lysende karper i mands minde. De skaber nyt liv omkring åen, men selvom de forskellige havvæsner ser ud til at høre hjemme sammen med det strømmende vand, er det hele en illusion, der er nemlig tale om internationalt anerkendte lysværker.

Livet i og omkring vandet udgør blot et lille udsnit af alt det, som præger byen i forbindelse med Festugens Lysfest.

- Lys kan noget ganske unikt. Det så vi også sidste år, hvor lysskulpturerne indbød århusianerne til igen at gå på opdagelse i deres by, siger direktør for Aarhus Festuge, Rikke Øxner.

Hun glæder sig over, at Aarhus Festuge igen har muligheden for at præsentere værker fra såvel danske som internationale lyskunstnere.

- Vi er glade for endnu engang at kunne invitere århusianerne til at gå på opdagelse i byen. Lysfesten handler bl.a. som resten af Festugen, om at udfordre forståelsen af, hvordan ting hænger sammen, siger Rikke Øxner.

Aarhus Festuges direktør opfordrer alle århusianerne uanset alder til at gå på opdagelse.

- Vi er sikre på, at lyset og de interessante installationer kommer til at fascinere store som små. Igen i år har Festugen formået at trække store internationale lyskunstnere og deres værker til byen. Jeg er stolt over, at vi giver en platform til såvel etablerede internationale navne som hjemlige, også nye, kunstnere, siger hun og fortæller videre, at hun håber, at århusianerne især vil lægge vejen forbi Bispetorvet og bidrage til et ganske særligt.

- Vi har været meget heldige i år, at vi kan byde velkommen til de spanske lysdesignere luzinterruptus og deres værk On Blank Pages, som er en lysinstallation, der ikke bare er dragende og smuk, men hvor Festugens gæster kan få lov til at skrive deres tanker ned på de papirsider, der sammen udgør den seks meter høje lysskulptur. Vi håber, at århusianerne vil være med til at nedfælde deres tanker, som madrilenerne gjorde det, da lysværket for første gang blev opført i Spanien i 2021.

Lysfesten er støttet af Børn og Unge, Aarhus Kommune; Salling Fondene, Aarhuus Stiftstidende Fond, CAC Fonden, Knud Højgaards Fond foruden en særlig tak til Copenhagen Light Festival.

Begivenheden kan opleves i løbet af Festugen på forskellige steder i Midtbyen.

Yderligere information om Lysfesten findes i programmet på aarhusfestuge.dk, hvor der også løbende opdateres med værker og placeringerne rundt i byen.

Find billeder af værkerne vedhæftet denne pressemeddelelse.

Nedenstående er blot et udpluk af nogle af de mange værker, som kan opleves under Aarhus Festuge 2022.

On Blank Pages

Lysværket On Blank Pages af spanske luzinterruptus giver dig mulighed for at dele dine tanker og bruge de notesbøger, som er fæstnet kunstværket som en form for dagbog. I notesbøgerne kan hver person skrive det, man gerne vil dele med andre. Kunstnerne arbejder ud fra, at det er vigtigt at give plads og rum til fri tale, da de mener, at det er blevet sværere at tale frit om, hvordan vi har det, og de tanker vi bærer rundt på. Der er uendeligt mange ting, som folk ikke tør udtrykke med ord. Så der er frit slag!

Sirens

Gå på opdagelse i havfruernes univers i lysværket Sirens. Denne lysinstallation skildrer de smukkeste havfruer, som finder vej til dit øje lige i vandets overflade. Klimaforandringerne truer vores levevis, og med havfruernes migration ind til bymiljøerne håber britiske Davy og Kristin McGuire at italesætte nogle af de problemer, som allerede er indtruffet i forbindelse med klimaforandringerne.

Birds & The River

Den franske lyskunstner Cédric Le Borgne bidrager til årets Lysfest med hele to værker, som kommer til at have plads over åen og i træer rundt i Byparken. Kunstværket Birds med yndefulde lysende fugle vil udfolde sig i Byparken ved Frederiks Allé, mens The River indbyder publikum til at forelske sig i de store lysende karper, der svømmer over Aarhus Å.

LOOP

LOOP af Søren Lyngsø Knudsen er en dynamisk lys- og lydinstallation bestående af 32 søjler arrangeret i en cirkel. Når du oplever skulpturen på afstand, fornemmer du soniske rytmer og tonalitet i det dynamiske lys. Men hvis du kommer helt tæt på LOOP, vil du støde på et dominerende lydlandskab, der forstærkes af lyset, præcis som det var tilfældet under Copenhagen Light Festival.

Going Under – 30 sunrises and 30 sunsets

Niels Bonde har skabt lysværket Going Under – 30 sunrises and 30 sunsets, som tager udgangspunkt i bølgernes bevægelser, refleksioner og spejlinger i havet. Værket er en dynamisk mosaik, der med kæmpe pixels viser vandets farver og lyset. Værket er skabt ved hjælp af en særlig algoritme, der med brug af 7×6 pixels genkender billeder med 95% sikkerhed, hvor farvernes indbyrdes forhold i et billede danner en unik kode. Den særlige sammensætning af farver og lys visualiseret i form af pixels prydede vandet i forbindelse med Copenhagen Light Festival.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev