Annonce
Del på Facebook   Print siden

Wraae fik sin musikalske opdragelse i Mariagerfjord Pigekor

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 29. september 2021 kl. 08:00

Wraae fik sin musikalske opdragelse i Mariagerfjord Pigekor
Foto: Joakim Lambek


Af Lone K. Hansen

Wraae fik sin musikalske opdragelse i Mariagerfjord Pigekor

Wraae er nu klar med sit tredje singleudspil i 2021, og tempoet er skruet en tand op på “Minde, En Drøm”, som udkommer d. 1.oktober. Denne gang er hun teamet op med en af tidens mest talentfulde danske producere, og resultatet klæber sig til dit indre popøre, der hungrer efter det nye omkvæd, du bare ikke kan få ud af hovedet.

2021 blev året, hvor vi lærte Wraae at kende som en lovende popartist med et sublimt øre for det gyldne omkvæd, der bare ikke vil forlade dit indre øre, når først du har været i udsat for det.

Året er dog langt fra forbi endnu, og derfor er tiden nu kommet til den næste single i rækken.

Tempoet er skruet en tand i vejret på “Minde, En Drøm”, som er skabt i samarbejde med den unge stjerneproducer Rasmus Søegren, der har stået bag nogle af tidens helt store hits fra artister som Ericka Jane, Bathsheba og Dopha. Hitpotentialet er da også til at få øje på på Wraaes
“Minde, En Drøm”, hvis tekstunivers trækker tråde til nogle af den danske pophistories mest markante skikkelser som Dodo & The Dodo’s og Ray Dee Oh.

Lydbilledet er dog mere nutidigt end forbillederne fra 80’ernes, og det kommer bl.a. til udtryk i foreningen mellem organiske og elektroniske virkemidler, der går hånd i hånd på den nye single. Den akustiske guitar, der kendetegner mange af Wraaes sange flettes elegant sammen med
de mere syntetiske vocal chops, mens slideguitaren indleder et omkvæd, der med garanti kommer til at klæbe sig til dit indre øre med det samme.

Ifølge det 24-årige poptalent handler hendes nye single om det savn, der kan opstå, når venner, veninder eller kærester vokser fra hinanden. I sangen længes Wraae mod at få alt det tilbage, som tiden har taget, men samtidig er det en hyldest til alle de minder, som stadig eksisterer.

Et liv i musikkens tegn
Selvom Wraae i dag har base i København, afslører et par af stroferne på hendes nye single dog hendes jyske ophav. Ifølge Anne Sofie, som er den 24-årige sangerindes fornavn, fik hun sin musikalske opdragelse i Mariagerfjord Pigekor, mens drømmen om en karriere som popartist
formede sig foran den karaokemaskine, som hun tilbragte timer foran som lille.

Hele Anne Sofies liv har stået i musikkens tegn - især siden efterskolen, hvor hun begyndte at spille guitar.

I dag studerer hun musikvidenskab, leder et ungdomskor og er samtidig en del af bandet Kryd: “Folk siger tit til mig, at jeg er modig, fordi jeg følger mine drømme. Det undrer mig egentlig lidt, for hvis ikke jeg skulle følge mine drømme, hvem skulle så gøre det”, spørger hun mens hendes smil bliver endnu bredere, end det var i forvejen.

“Minde, En Drøm” udkommer d. 1. oktober.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev