Annonce
Del på Facebook   Print siden

Weekendens små historier

Danmarkidag
Søndag 21. juni 2020 kl. 10:00

Weekendens små historier
Arkiv billede


Af Kehlet Journalisten

Pump cyklen til grænsen
Hvis din cykel er tung at træde, kan det naturligvis skyldes, at du er i dårlig form. Men tjek lige luftrykket i dækkene, For lavt lufttryk øger dækkenes rullemodstand mod underlaget. Det står ofte på siden af cykeldækket, hvor stort et lufttryk de kan tåle. Pump i lige til grænsen. Så ”ruller” hjulene optimalt. Det er en god ide at anskaffe sig en pumpe med manometer. Dermed kan man nøjagtigt aflæse hvor meget tryk, man pumper i dækket.

Tynd ud og giv plads
Det er en god ide at tynde ud blandt planterne i køkkenhaven. Står planterne for tæt i rækkerne, får de hverken nok plads eller lys, og så vokser de ikke optimalt.

Stå op med fuglene
Det er fristende at sove længe i weekenden, men vi kan opfordre til at stå op med solen en lørdag eller søndag morgen, hvor meteorologerne lover godt vejr fra morgenstunden. Klæd dig varmt på og sæt dig ud på terrassen med en kop meget tidlig morgenkaffe og oplev hvordan haven ”vågner”. Fuglenes sang kan nærmest virke overvældende i slutningen af foråret/begyndelsen af sommeren, og det er forunderligt at opleve, hvordan solen efterhånden får magt, duggen forsvinder, og tidlig morgen bliver til dag.

Drik mens du løber
Mountainbikeryttere og langdistanceløbere m.fl. kender til problemet. Det kan være bøvlet at få plads til den væske, man er nødt til at indtage under fysisk krævende aktiviteter. Her er den geniale løsning, at investere i en let og lækker rygsæk, der sidder tæt til kroppen og indeholder en blære med plads til et par liter væske, der via et smart mundstykke gør adgangen til væske under cykel- eller løbeturen pærelet.

Skorpedannelse i havebedet
Når man vander i havens bede, kommer der nemt skorpedannelse på jorden. Men hvis du giver bedet en hurtig omgang med hakken eller kultivatoren, undgås skorpedannelsen.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

God udsigt: God investering eller dyr affære?
God udsigt: God investering eller dyr affære?
Danmarkidag
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev