Annonce
Del på Facebook   Print siden

Weekendens små historier

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 7. marts 2020 kl. 10:30

Weekendens små historier
Arkivbillede


AF Kehlet Journalisten

Cykelhjelm også når det er koldt
I den kolde årstid vælger nogen desværre at erstatte cykelhjelmen med en varm hue. Problemet er, at der ikke er plads til en tyk hue under hjelmen. Men heldigvis kan man få ganske tynde men alligevel varme huer, der sagtens kan bæres under en cykelhjelm. Derfor: På med hjelmen - også når det er koldt.

Gammel leg til fastelavn
”At slå potte itu” er en gammel fastelavnsleg, som går ud på, at deltagerne med bind for øjnene skal forsøge at slå en potte itu med en kæp. Det kan for eksempel være en potte med vand i hængt op i en snor i loftet. Den, der rammer potten og dermed vinder, får samtidig vand i hovedet!

Undgå unødige punkteringer
Hvis din cykel punkterer jævnligt, og dækkene ikke virker til at være slidt ned, kan det være en god ide at pille dækkene af fælgene og tjekke dem efter for de mange små sten, der har en tendens til at snige sig op i dækkene. Mærk efter med et par fingre inde i dækket, så finder du forhåbentlig de sten, der blot venter på at blive årsag til endnu en punktering!

Agerhøns i tilbagegang
Det går fremad for nogle og tilbage for andre fuglearter i Danmark. Nogle af fuglene i det åbne land klarer sig desværre mindre godt, og ifølge Dansk Ornitologisk Forening er eksempelvis bestanden af agerhøns faldet fra ca. 100.000 par til kun 15.000 par fra midten af det 20. århundrede til i dag.

Kvægbestanden falder i Danmark
Den samlede kvægbestand var 31. december 2019 på 1,5 mio. kvæg, hvilket er 2 pct. lavere end samme tidspunkt i 2018. Også antallet af både kvier, malkekøer og ammekøer var lavere ved afslutningen af 2019 end et år tidligere. Der var 616.000 kvier, hvoraf en tredjedel (29 pct.) var drægtige, samt 645.000 køer fordelt på 563.000 malkekøer og 83.000 ammekøer. (Kilde: Danmarks Statistik)

Vin til maden
Kan man drikke hvidvin til oksesteg? Naturligvis kan man det, for ingen skal bestemme, hvilken vin man skal drikke til maden. De klassiske ”regler” for sammensætningen af mad og vin sagde i gamle dage dog følgende: Hvidvin til fisk og rødvin til kød. Tørre vine før søde og lette vine før kraftige. I nutiden er de regler ofte sat ud af spil, hvor det er retten der bestemmer, hvilken vin man skal drikke, ligesom der også kan være flere skift imellem hvide og røde vine igennem et måltid med mange retter.

Drik roligt fra vandhanen
I Danmark kan du drikke vandet direkte fra vandhanen uden risiko.
Miljøstyrelsen anbefaler dog, at du lader vandet løbe lidt, før du drikker det. På den måde sikrer du dig, at vandet er friskt og koldt og ikke har stået længe i installationerne. Samtidig undgår du uønskede bakterier i vandet. Vand som har stået længe i rørene bliver nemt lunkent, og det øger væksten af bakterier. (Kilde: mst.dk)
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev