Annonce
Del på Facebook   Print siden

Volstrup Golfs B-række hold er bedst i Danmark

Hobro og omegn
Søndag 1. oktober 2023 kl. 15:00

Volstrup Golfs B-række hold er bedst i Danmark
Volstrup Golfs B-række-hold skulle selvfølgelig fejre sejren med et glas bobler.


Det har været en forrygende sæson for Volstrup Golf Klub. Her i weekenden satte Volstrups regionshold i B-rækken punktum for en sæson med masser af sportslig succes, da det lykkedes at blive landsregionsmester 2023.

Regionsgolf afvikles, som navnet antyder, i regioner rundt omkring i Danmark. Der spilles i en A, B, C og D-række. B-rækken er for spillere med handicap 13 eller mere. Hver match afvikles med tre herresingler, en damesingle og en mixed foursome. I B-rækken vandt Volstrup først deres pulje og gik dermed videre til 1/8-finalen. Den blev vundet – ligesom kvartfinalen, semifinalen og finalen, så Volstrup dermed blev regionsmester. Samtlige regionsmestre skulle så mødes i en landsfinale, som blev afviklet her i weekenden på Nordvestjysk Golf Klubs fantastiske bane. Her stillede Volstrup med Ricky Søgaard, Jesper Vestergaard, Tommy Jønsson og Louise Rostbøll i singlerne, mens Sanne Løhde og Allan Jensen spillede foursome. Modstanderne var kommet helt fra Hørsholm Golf Klub, og det blev en meget tæt dyst, som Volstrup vandt med 6-5. Dermed blev holdet – som det første i Volstrup Golf Klubs historie – landsregionsmester i golf.

Forrygende sæson for Volstrup Golf Klub
Det har i det hele taget været en fantastisk sæson for Volstrup Golf. For to uger siden sikrede klubbens to førstehold i Danmarksturneringen sig begge oprykning. Dameholdet, der sidste år rykkede op i 3. Division gjorde rent bord i rækken, vandt puljen, vandt oprykningsspil – og skal
dermed spille 2. Division i 2024. Herreholdet var lige så suveræne i deres pulje i kvalifikationsrækken og kvalificerede sig også til oprykningsspil. Her var Volstrup lige præcis gode nok til at sikre sig oprykning og en plads i 5. Division den kommende sæson.

Også på medlemssiden går det rigtig godt i Volstrup. Især begynderudvalget har haft nok at lave med at uddanne nye golfspillere. Medlemstallet har været støt stigende hele året – og klubben er snublende tæt på at runde de 700 medlemmer for første gang nogensinde.

"Vi er simpelthen så stolte over, hvor flot vores hold i Danmarksturneringen og i Regionsgolf har klaret sig i år. Nogle klubber satser meget på eliten – sommetider lidt på bekostning af bredden, men i Volstrup forsøger vi at have tilbud for alle medlemmer. For at det lykkes, kræver det også, at medlemmerne er med på at give noget tilbage til hinanden og klubben – og det er en fornøjelse at se, hvor mange frivillige, der er kommet til de seneste år – som hjælper med banepleje, turneringsafvikling, begynderforløb, juniortræning osv. Det er så foreløbig kulmineret i år – og fortsætter forhåbentlig næste sæson," siger formand i Volstrup Golf Klub, Susanne Nielsen.

Den sportslige succes kan måske godt have noget at gøre med de fantastiske faciliteter. Sidste vinter opgraderede Volstrup Golf Center indendørsfaciliteterne, hvor medlemmerne - og gæster – kan træne indendørs hele vinteren i det opvarmede center med otte trackman simulatorer, udslagssteder og putting green. Det var også i indendørscentret, at mange af de nye medlemmer tog hul på golfkarrieren hen over vinteren.

Den seneste måned er indendørscentret igen blevet opgraderet til version 3.0. Så når golfspillerne inden længe trækker indendørs, så vil de blive mødt af helt nyt interiør, der gør indendørscentret endnu hyggeligere – også for selskaber og event, som der hen over vinteren er en del af. Der har netop været afholdt Yoga & Tapas – og i november kommer Stig Tøfting og holder foredrag. Og så fortsætter Volstrups mange "klubber i klubben" også deres aktiviteter til vinter i indendørscentret.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Bynisserne er flyttet ind i Gården ved Biecenteret
Bynisserne er flyttet ind i Gården ved Biecenteret
Hobro og omegn
Donation på 25.000 kr. til Madam Blå i Hobro
Donation på 25.000 kr. til Madam Blå i Hobro
Hobro og omegn
Nyt lydanlæg til Julemærkehjemmet i Hobro
Nyt lydanlæg til Julemærkehjemmet i Hobro
Hobro og omegn
Trine Gadeberg og duo underholdt 300 medlemmer fra Ældre Sagen
Trine Gadeberg og duo underholdt 300 medlemmer fra Ældre Sagen
Hobro og omegn
158.289 kroner til ni lokale foreninger og initiativer i Hobro og omegn
158.289 kroner til ni lokale foreninger og initiativer i Hobro og omegn
Hobro og omegn
Tag børnene med til julemarked og find nisserne på skibet Brita Leth
Tag børnene med til julemarked og find nisserne på skibet Brita Leth
Hobro og omegn
Ældre Sagen i Hobro inviterede besøgstjenesten til kaffe
Ældre Sagen i Hobro inviterede besøgstjenesten til kaffe
Hobro og omegn
LEGOLAND besøgte Hobro Julemærkehjem
LEGOLAND besøgte Hobro Julemærkehjem
Hobro og omegn
Lokal fik chancen for at tømme en SPAR Butik på 2 minutter
Lokal fik chancen for at tømme en SPAR Butik på 2 minutter
Hobro og omegn
Kalder Hadsund Broen: 20 timer efter et opkald ligger skiltet stadigt på vejen
Kalder Hadsund Broen: 20 timer efter et opkald ligger skiltet stadigt på vejen
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev