Annonce
Del på Facebook   Print siden

Virtuelt Bedsteræs i Mariager

Mariager og omegn
Fredag 24. juli 2020 kl. 10:00

Virtuelt Bedsteræs i Mariager
Kalder alle børnebørn og bedsteforældre! Nu er det op af lænestolen, væk med iPad’en og afsted på tur.


Af Carina Kondrup

I weekenden d. 15. og 16. august er Børneulykkesfonden klar med et nyt koncept, Virtuelt Bedsteræs. Her kan bedsteforældre og børnebørn i hele landet sammen – hver for sig – løbe eller gå distancer på enten 1 km, 3 km eller 5 km til fordel for indlagte børn.

Kalder alle børnebørn og bedsteforældre i Mariager! Nu er det op af lænestolen, væk med iPad’en og afsted på tur. I en tid, hvor netop mange børnebørn og bedsteforældre har været adskilte, inviterer Børneulykkesfonden til Virtuelt Bedsteræs. Her kan bedsteforældre og børnebørn over hele landet løbe eller gå sammen – hver for sig – også i Mariager.

Frisk luft og sved på panden

Til Virtuelt Bedsteræs er der rig mulighed for at have det sjovt, få sved på panden og stadig holde god afstand. Det er nemlig helt op til deltagerne selv at bestemme, hvor og hvornår distancen bliver gennemført. Måske en rask gåtur på stranden frister, eller hvad med en løbetur i skoven? Der er mange muligheder. Det vigtigste er, at børnebørn og bedsteforældre sammen får en hyggelig dag og skabt nogle gode minder.

Undervejs på ruten er der forskellige aktiviteter og øvelser, der skal udføres, som både er fra gammel og nyere tid. Det kan være, at alle skal hoppe afsted som frøer, eller måske bedstefar har gået til gymnastik og bare elsker at give den gas med ’fejesving’?

”At bevæge sig og være fysisk aktiv er vigtigt uanset alder. Og I en tid som denne, hvor mange bedsteforældre og børnebørn savner at tilbringe tid sammen, er det oplagt at mødes og være aktiv ude i den friske luft. Til Virtuelt Bedsteræs skal det ikke handle om at komme først igennem distancen. Vi håber derimod, at vi med dette initiativ kan skabe rammerne om en hyggelig dag fyldt med smil, grin og lidt sved på panden,” udtaler Henriette Madsen, der er generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

Sådan deltager du og dit barnebarn

Alle deltagere får tilsendt en Bedsteræs-pakke ved tilmelding. Pakken indeholder en refleksvest, en Bedsteræs-guldmedalje, et flot diplom, et aktivitetskort med forslag til sjove aktiviteter og et afkrydsningskort, så I kan holde styr på, hvilke aktiviteter I har lavet, og hvilke I mangler.

Det koster 100 kr. + fragt pr. deltager. Tilmelding foregår på www.bedsteræs.dk.

Virtuelt Bedsteræs afholdes til fordel for Børneulykkesfondens forebyggende arbejde og initiativet Legeheltene, der arbejder på de danske børneafdelinger. Legeheltenes formål er at skabe aktiv leg og bevægelse hos de ca. 60.000 børn mellem 1-14 år, der hvert år indlægges i Danmark.



Bedsteræs i Mariager til fordel for indlagte børn


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Mariager og omegn
Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Nytårsappel fra Assens IF
Nytårsappel fra Assens IF
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev