Annonce
Del på Facebook   Print siden

Virksomhedsservice Mariagerfjord har succes med opkvalificering til industrien

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 25. september 2019 kl. 08:57

Virksomhedsservice Mariagerfjord har succes med opkvalificering til industrien
Troels Christoffersen er glad for at få en ny start på arbejdsmarkedet


Dansk industri kommer i løbet af få år til at mangle 24.000 faglærte. Det vil Virksomhedsservice Mariagerfjord komme i forkøbet og har derfor indgået et stort samarbejde med faglige organisationer, det lokale erhvervsliv, Tradium og Jobcenter Randers Erhverv.
.
Af Helle Schiønning

Industrien er et af de områder, som oplever en stigende kompleksitet i produktionen, hvilket stiller nye kompetencekrav til medarbejderne. Flere lokale virksomheder har derfor takket ja til at indgå i et strategisk samarbejde om at opkvalificeret egne ufaglærte medarbejdere sideløbende med, at virksomhederne tager nye lærlinge ind.

Virksomhedsservice Mariagerfjord og Randers Erhverv har hjulpet virksomhederne med at finde de ledige kandidater, der skal i lære på virksomhederne. Dette er foregået via screening og samtaler på virksomheden efterfulgt af en praktikperiode med det formål, at virksomhederne sikres det rette match. Det er foreløbigt lykkes at få 85 % af kandidaterne rykket fra ledighed til at være selvforsørgende.

Medicinalvirksomheden Takeda i Hobro er en af de virksomheder, som deltager i projektet.

- Vi er meget begejstrede for at være med i samarbejdet, da det har givet os mulighed for at opkvalificere en af vores rutinerede medarbejdere uden, at det går ud over vores produktion. Vi mangler ingen hænder i produktionsplanen under skoleperioder, fordi vi gennem Virksomhedsservice Mariagerfjord har indgået uddannelsesaftale med Troels. Troels indgår i produktionen, hvor det giver mening og følger både industrioperatørudannelsen på Tradium og vores interne uddannelsesprogram, siger Annelise Olsen, Plant Director i Takeda.

Fremtiden ser lys ud for de faglærte
Der er efterspørgsel efter faglært arbejdskraft og prognoserne viser, at der er i løbet af få år vil blive stor mangel på faglærte. Ved at deltage i forløbet, er deltagerne garanteret målrettet uddannelse, virksomhedspraktik og hjælp til at finde både praktik- og lærerplads.

- Jeg er meget glad for at have fået chancen for en ny start på arbejdsmarkedet. Det giver selvtillid at vide, der er brug for de kompetencer, jeg opkvalificerer mig inden for. Det er en unik mulighed for at få fast arbejde i industrien, når jeg har gennemført forløbet, siger lærling Troels Christoffersen.

Med projektet får virksomhederne både opkvalificeret egne medarbejdere sideløbende med, at de er med til at sikre, at der også er kvalificeret arbejdskraft inden for industrien nu og i de kommende år.

Virksomhedsservice Mariagerfjord vil gentage successen
I Mariagerfjord Kommune er planen at gentage succesen igen til næste år. Formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse Edin Hajder er glad for de lediges store interesse for industriområdet:

- Vi er meget glade for at se, at så mange borgere griber chancen og prøver kræfter med et helt andet brancheområde, end de måske har været vant til. Det er meget positivt at opleve, mennesker der finder mening på ny og kommer videre.
Edin Hajder påpeger også vigtigheden af at have et stærkt samarbejde med det lokale erhvervsliv.

- I Mariagerfjord Kommune gør vi rigtig meget for at opbygge et stærkt sammenhold med det lokale erhvervsliv. Uden deres opbakning, fleksibilitet og villighed til at indgå uddannelsesaftaler og praktikforløb, ville det ikke være muligt for os at gennemføre forløbene, skabe øget beskæftigelse og sikre faglært arbejdskraft.

Har du spørgsmål til projektet, eller ønsker du at bliver skrevet op til næste forløb, kan virksomhedskonsulent John Bisgaard Olsen kontaktes på telefon 97 11 33 62.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev