

Vinyl og Retro er flyttet i nye lokaler
Hadsund og omegnTorsdag 11. august 2022 kl. 21:00

Jane Frandsen Bygholm i de nye lokaler på Storegade i Hadsund. Foto: Fjordavisen.nu |
Af Klaus Hansen
Vinyl og Retro er flyttet i nye lokaler
Vinyl og Retro er d. 5. august flyttet fra Jacob Møllersgade til Storegade 35 på en central placering midt i Hadsund by.
- Det er blevet rigtig godt - vi har fået en rigtig god central placering midt i byen og oplever allerede, at der er flere kunder, som stikker hovedet ind og kigger på vores varer - så det tegner rigtig godt, fortæller indehaver Jane Frandsen Bygholm og fortsætter:
- Vi er også meget glade for, at de nye lokaler er i et plan og ikke som tidligere hvor butikken var fordelt over to plan. Her i de nye lokaler kan man nemt komme rundt også hvis man ikke er super godt gående.
Jane Frandsen Bygholm har i mange år dyrket de gode handler på markeder og gennem tiden fået stor interesse for konceptet med køb, salg og bytte.
I butikken er der nye og brugte vinylplader. Brugte spillemaskiner som PS, WII, XBOX og en masse forskellige spil og ekstra udstyr hertil. På hylderne findes også Blu-Ray, dvd, cd’er og sågar gode gamle kassettebånd.
Vinylpladerne, som fylder mest i det store butikslokale, spænder lige fra 20 kroner til 1400 kroner.
Der er også et væld af retro-produkter med udgangspunkt i den franske og nordiske landstil. Masser af flotte og sjove ting, der er flot indrettet og lyst op af Janes egenproducerede lamper, der udover at lyse op også viser Janes store kreativitet.
Jane slog dørene op i Vinyl og Retro d. 1. december 2021 og er blevet taget godt imod i Hadsund og håber at endnu flere vil kigge ind i butikken, der nu er flyttet til Storegade.
Privat bor Jane Frandsen Bygholm i Askildrup ved Blenstrup.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hadsund og omegn
![]() HB Fodbold har fået nye ansigter i bestyrelsen Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Påskeudstilling hos Visborg Husflid Hadsund og omegn |
![]() | ||
![]() Hadsunds største kræmmermarked! Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Kom godt i gang med dagen med formiddagsyoga i Hadsund Hallerne Hadsund og omegn |
![]() |
![]() Trods prisstigning på fjernvarme er der også et bidrag der falder Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Tørvebisserne gæster Hadsund Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Danish Agro bliver eneejer af DAVA Foods Hadsund og omegn |
![]() | ||||
![]() Bytte bytte baby - hos Hadsund Bio Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Foredrag: Da nordmændene forsinkede tyskerne på krigens første dag Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Læserbrev: Fremtiden for ridesporten i Hadsund og omegn er potentielt i fare... Hadsund og omegn |
![]() |