![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() |


Vinterferie med kryb og kravl (og en masse hygge)
Mariagerfjord og omegnTirsdag 5. februar 2019 kl. 08:00

Arkivbillede |
På Mariagerfjord Bibliotekerne står vinterferien i kærlighedens tegn...
.
Af Klaus Hansen
Men der bliver også plads til lidt ækle kravl for dem der er ekstra modige, for der bliver disket op med både kreative aktiviteter, kriblekrable dyr og så er der naturligvis en masse god underholdning på hylderne lige til at låne med hjem.
D. 14. februar er det Valentinsdag og det fejrer bibliotekerne hele ugen i skolernes vinterferie. Fra d. 11. til d. 16. februar kan man klippe og klistre flotte valentinskort, så man er klar til at overraske dem man holder af.
Det foregår i bibliotekernes betjente åbningstid og man må være med uanset om man er barn eller voksen, ung eller gammel. Der er to kort per deltager så længe lager haves.
Det hele er selvfølgelig ikke rosenrøde hjerter og sukkersøde kærlighedserklæringer for lørdag d. 16. februar indtager krybdyrene Hadsund Bibliotek kl. 10 og kl. 12.30 er det Hobro Bibliotek der bliver
målet for den krible-krablende invasion. Terrariet – Reptile Zoos dyrepassere kommer nemlig på besøg og med sig har de nogle af de mange spændende dyr de råder over. Nysgerrige kan høre meget mere om dyrene og se nogle af de flotteste, farligste og hurtigste arter indenfor reptilernes verden.
Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål og hvis man er rigtig modig kan man også få lov til at røre.
Der er fri entré og ingen tilmelding, og børn i alle aldre med deres forældre og bedsteforældre er meget velkomne – hvis man altså tør.
Hvis man havde tænkt sig at vinterferien skulle bruges med velfortjent afslapning, ja så er bibliotekerne også klar med en hjælpende hånd for hylderne bugner af gode bøger, film, musik og spil for enhver smag.
Også e-biblioteket er til rådighed i vinterferien. Det kræves blot at man er oprettet på biblioteket som bruger, er bosat i kommunen og kan huske sin pinkode til biblioteket, så har man blandt meget andet adgang til Filmstribens mange spændende film og serier. Og til e-Reolens mange bøger på både dansk og engelsk og for børn såvel som voksne. Så der er også mulighed for at barrikadere sig med det digitale bibliotek hjemme og lade Valentin være Valentin og krybdyr være krybdyr.
Vidste du for eksempel, at en lang række af politikkens rejsebøger er tilgængelige som e-bøger via e-Reolen?
Måske skal vinterferien bruges til at planlægge den næste ferie…
© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Fremgang i tendens til at køre i leje biler Mariagerfjord og omegn Det har længe været populært at leje biler på ferien i udlandet, men nu vælger især de unge danskere også at leje en bil til hverdagen i storbyen i stedet for at købe sin egen... |
![]() |
![]() Ord i nord vinder udtrukket Mariagerfjord og omegn I forbindelse med årets succesfulde udgave af litteraturfestivalen Ord i Nord, havde arrangørerne lavet en lille spørgeskemaundersøgelse blandt publikum... |
![]() | ||
![]() Mariagerfjord Bibliotekerne søger bibliotekar JOBANNONCE Mariagerfjord Bibliotekerne søger bibliotekar der brænder for arrangementer, aktiviteter og lokal forankring... |
![]() |
![]() Ord fra nord ramte plet Mariagerfjord og omegn Årets udgave af litteraturfestivalen Ord i Nord, der løb af stablen på KulturStationen og i Kinorevuen i Skørping lørdag 2. februar blev en stor succes... |
![]() |
Gratis babyrytmik i Kulturskolen Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Folkekirkens Nødhjælp samler ind til klimaløsninger Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() DIF-direktør: Tour-start er en kæmpe cadeau til Danmark Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Færre danskere køber bolig på trods af nyt rentefald Mariagerfjord og omegn |
![]() |
Nordjyllands Politi efterlyser formodet gerningsmand til røveri Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Stigende antal arbejdende udlændinge i Danmark Mariagerfjord og omegn |
![]() |