Del på Facebook   Print siden

Vinterferie med familiehygge

Mariagerfjord og omegn
Fredag 7. februar 2020 kl. 17:00

Vinterferie med familiehygge
Hyggelige familiespil er kreativt tidsfordriv, og vinterferien er en perfekt lejlighed til en dyst med hele familien.


AF Kehlet Journalisten

Hvis de fysiske rammer for familien i skolernes vinterferie er henlagt til et lækkert skisportssted i de franske alper eller de norske fjelde, ved I nok, hvad I skal få tiden til at gå med. Men fortvivl ikke, hvis vinterferien foregår i de hjemlige, vintergrå danske omgivelser. Her kan man nemlig foretage sig meget mere og andet end at stå på ski. Og hvis både mor og far har ferie samtidig med ungerne, er der bare dømt hjemlig familiehygge af højeste karat!

Det vil blandt andet sige, at ingen af de voksne blander sig i, hvornår børnene står op, og ser man tre film i løbet af dagen, er det også helt i orden. Det her er ren afslapning, og hvorfor forsøge at presse en vandretur i to graders varme og sjaskregn igennem, når der er 21 grader, tørvejr og en hel familie inden døre?

Kreativt tidsfordriv
Der er mange forskellige former for kreativt tidsfordriv. Hvis de voksne er bange for, at børnene bliver for firkantede i hovederne af at se på mobiler og tablets, kan de prøve at lokke med spil. De klassiske som ludo, mikado og dam går lige ind, og selvom der kommer mange nye spil på markedet, er mange i virkeligheden bare varianter af de klassiske.

Spil kan godt betegnes som ”fornuftigt tidsfordriv”. Man lærer at overholde spillets regler (det skal man jo også ude i den ”virkelige verden”), og man lærer at tænke strategisk ved at spille. Lad endelig være med at tabe med vilje til børnene. Livet er fyldt med sejre – og nederlag – og det afspejler de hyggelige familiespil fint.

Pølsehorn og fastelavnsboller
På dage, hvor det bare ikke er udevejr er madlavning også sagen. Prøv at lade børnene bestemme menuen og lav maden i det tempo, der passer børnene. Der er en vis sandsynlighed for, at der kommer både pølsehorn og spaghetti med kødsovs samt hjemmelavede fastelavnsboller på middagsbordet!

Der skal naturligvis være nogle specielle aktiviteter i løbet af ugen, som ungerne kan se frem til. En tur i biografen eller på pizzaria. En herlig eftermiddag i svømmehallen, på bowlingbanen eller måske en indkøbstur, hvor børnene får et beløb, de selv må købe for.
God ferie!




© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

56 dagplejere er med i nyt bevægelseskoncept
56 dagplejere er med i nyt bevægelseskoncept
Mariagerfjord og omegn
Coronaeffekt: Danskerne afprøver nye ferieformer i 2020
Coronaeffekt: Danskerne afprøver nye ferieformer i 2020
Mariagerfjord og omegn
Øget samarbejde mellem Aalborg Universitet og Regionen skal gøre Nordjylland stærkere
Øget samarbejde mellem Aalborg Universitet og Regionen skal gøre Nordjylland stærkere
Mariagerfjord og omegn
Fristen nærmer sig: Skal din landsby være Årets Landsby 2020?
Fristen nærmer sig: Skal din landsby være Årets Landsby 2020?
Mariagerfjord og omegn
Det summer af sol og sommer
Det summer af sol og sommer
Mariagerfjord og omegn
1,4 mio. kroner til sommersjov for børn og unge i Mariagerfjord
1,4 mio. kroner til sommersjov for børn og unge i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Nu åbner plejecentrene i Mariagerfjord Kommune for besøg inde og ude
Nu åbner plejecentrene i Mariagerfjord Kommune for besøg inde og ude
Mariagerfjord og omegn
Broen Mariagerfjord er klar med støtte til socialt udsatte børn/familier
Broen Mariagerfjord er klar med støtte til socialt udsatte børn/familier
Mariagerfjord og omegn
50 års jubilæum
50 års jubilæum
Mariagerfjord og omegn
Feriehusbranchen advarer: Pas på falske udlejere i sommerlandet
Feriehusbranchen advarer: Pas på falske udlejere i sommerlandet
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev