

Vinterferie: Dagens kage fra Fjordavisen.nu | Drømmekage
Her og NuTorsdag 18. februar 2021 kl. 10:00

Stemningsbillede |
Af Carina Kondrup
Vinterferie: Dagens kage fra Fjordavisen.nu
Vinterferie er hyggetid for hele familien. Findes der noget mere hyggeligt end sammen med børnene at gå i køkkenet og bage en kage til eftermiddagshyggen?
Her kommer Fjordavisen.nu’s bud på en rigtig lækker kage, som med garanti vil gøre lykke ved kaffebordet:
Drømmekage
Det skal du bruge:
Æg - 4 stk
Sukker - 300 g
Mælk - 2 dl
Smør - 50 g
Hvedemel - 250 g
Bagepulver - 3 tsk
Vaniljesukker - 1 tsk
Topping
Smør - 100 g
Kokosmel (ca. 4¼ dl) - 150 g
Brun farin (ca. 3¾ dl) - 225 g
Mælk - ½ dl
Sådan gør du
Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
Varm imens mælk og smør (lillefingervarmt).
Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen. Vend det forsigtigt, drysset gennem en sigte, i dejen skiftevis med mælkeblandingen.
Hæld dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir (ca. 5 x 22 x 30 cm) og bag kagen midt i ovnen.
Kom smør, kokosmel, farin og mælk i en tykbundet gryde og bring det i kog under omrøring.
Tag kagen ud (den skal være næsten færdigbagt) og skru op for ovnen. Fordel fyldet på kagen og bag den færdig, stadig midt i ovnen.
Bagetid
Ca. 20 min. ved 200° - traditionel ovn.
Bagetid med fyld
Ca. 5 min. ved 225° - traditionel ovn.
Kilde: Arla.dk
Hvis du ikke har tid til at bage idag, så huske du kan købe lækre kager hos Hadsund Bageren
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Her og Nu