Annonce
Del på Facebook   Print siden

Vindmølle mellem Rostrup og Valsgaard er løbet løbsk

Hobro og omegn
Mandag 14. januar 2019 kl. 20:29

Vindmølle mellem Rostrup og Valsgaard er løbet løbsk
Arkivbillede


En vindmølle ved Hobro har tabt kampen til blæsten og brager afsted med 350 km i timen. Bremserne i møllen er gået i stykker, og den kan ikke stoppes, før vinden lægger sig...
.
Af Klaus Hansen

Meldingen om den ustyrlige vindmølle indkom kl. 14.52 til Nordjyllands Beredskab

Indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Jes Caspar Mortensen, har været til en noget anderledes opgave end vanligt. Møllen drejer tre gange så hurtigt rundt som de andre vindmøller derude.

- Den larmer virkelig meget, og man kan høre den et godt stykke væk, fortæller Jes Caspar Mortensen, indsatsleder, Nordjyllands Beredskab til TV2Nord.

Ved Rostrupvej 12 i Hobro har en vindmølle mistet sin bremsekraft, og vingerne suser dermed rundt med op mod 350 kilometer i timen. De høje hastigheder er målt ved vingespidserne.

- Den drejer tre gange så hurtigt rundt som de andre vindmøller derude. Jeg har talt med et par montører, som var derude, og de fortalte, at bremserne simpelthen var stået af. De kunne ikke gøre noget for at stoppe den, siger Jes Caspar Mortensen til TV2 Nord.

Efter at have talt med montørerne ved vindmøllen har man spærret noget af området af, og en bil er sat på tværs af den nærmeste grusvej.
Nærmeste hus er omkring 800 meter fra vindmøllen, og der er dermed ingen fare for ejendommens beboere.

- Det er et øde område med marker omkring, så der er ikke nogen, som færdes omkring vindmøllen. Sandsynligheden for at vingerne falder af er ikke stor, og hvis det sker, så vil ingen være tæt nok på, til at det vil være farligt, oplyser Jes Caspar Mortensen.

I morgen tidlig når det er lyst, vil montørerne prøve at komme op i vindmøllen.

Nordjyllands Beredskab regner med, at de ikke har mere at gøre i Hobro, medmindre der sker en ny udvikling.

- Der er umiddelbart ikke brandfare forbundet med den her opgave, men selvfølgelig er der nogle sliddele i vindmøllen, som måske kan blive overophedet. Hvis den skulle begynde at brænde, så kan vi alligevel ikke slukke i den højde, og som sagt så er der ikke nogen bebyggelse i området, så ingen vil være i fare, siger Jes Caspar Mortensen.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Hobro og omegn
Hobro Værft fylder 175 år
Hobro Værft fylder 175 år
Hobro og omegn
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev