

Vil styrke det lokale liv: Hadsund-bager træder ind i stor brancheorganisation
Hadsund og omegnFredag 28. juni 2019 kl. 09:00

Foto: PR. |
KonditorBager i 9560-Hadsund er netop trådt ind i den landsdækkende brancheorganisation FødevareDanmark. Formålet er at styrke det lokale liv og få folk til at købe brød hos specialisten.
.
Af Helle Schiønning
Friske rundstykker, saftige rugbrød og fyldige flødeskumskager. Brød og kager fra bageren er stadig en fast del af de flestes hverdag, og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Det mener Peter Kristensen, der ejer KonditorBager Øster Hurup. Derfor er bagerbutikken sammen med resten af KonditorBager-kæden trådt ind i brancheforeningen FødevareDanmark, hvis formål er at styrke de danske specialforretninger.
Hos FødevareDanmark hilser man bagerbutikken hjerteligt velkommen.
– Vi kæmper for de danske specialforretninger, og her er den lokale bager en vigtig aktør. Vores mål er at få folk til at købe deres kød, ost, fisk og brød hos specialisterne, for det er her, man får kvalitet og service. Det kræver synlighed, og det får vi endnu mere af nu, hvor vi er flere, der står sammen, siger Leif Wilson Laustsen, der er formand i FødevareDanmark.
I FødevareDanmark vil KonditorBager i Øster Hurup stå sammen med blandt andet slagtere og ostehandlere, og det vil kunderne kunne mærke. Ifølge KonditorBager og FødevareDanmark vil samarbejdet nemlig give helt nye muligheder for at udvikle convenience- og take-away-produkter til glæde for de brødglade kunder i Hadsund.
Foto: FødevareDanmark huser i forvejen blandt andet Danske Slagtermestre. Med bagerne ombord vil brancheforeningen få en stærkere stemme, mener formand.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hadsund og omegn
![]() Fredag er Frivillig Fredag - foreningerne går i gågaden i Hadsund Hadsund og omegn | ![]() | 3 af guld og 1 af sølv til Hadsund Roklub ved dette års DM i roning Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Sparekassen Danmarks gavefond var i gavehumør da de besøgte Ældre Sagen Hadsund Hadsund og omegn |
![]() | ||||
![]() Flot placering til ekvipage fra DcH Hadsund til DM i Horsens Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Hadsund og omegn: Har du eller din virksomhed papkasser til overs? Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Ny HR-Chef hos DAVA Foods i Hadsund Hadsund og omegn |
![]() |