Annonce
Del på Facebook   Print siden

Vi skal passe på vores natur, grundvand og vandmiljø En bæredygtig fremtid

Debat
Lørdag 13. november 2021 kl. 17:00

Vi skal passe på vores natur, grundvand og vandmiljø En bæredygtig fremtid
Jens Riise Dalgaard (A)


Af Jens Riise Dalgaard (A) Byrådsmedlem og byrådskandidat
Socialdemokratiet Mariagerfjord.

Vi skal passe på vores natur, grundvand og vandmiljø
En bæredygtig fremtid


FN’s Verdensmål har fokus på at sikre biodiversiteten og kvaliteten af overfladevandet og grundvandet som væsentlige ressourcer for de fremtidige generationer. Det skal vi som kommune tage ansvar for.

Vi er i Socialdemokratiet klar over, at det ikke er gratis at arbejde med biodiversitet samt sikre overfladevand og grundvand, men det vil på mange måder blive dyrere at betale for skaderne, hvis vi ikke handler i tide. Når først grundvandet er ødelagt, eller dyre- og plantearter er forsvundet, er det for sent.

Biodiversitet til glæde for natur og mennesker
Naturen i Danmark har det svært, og det er desværre også tilfældet i vores smukke kommune. Efter års pres fra menneskelig aktivitet forsvinder mange arter. Dette skal vi modvirke med en plan for kommunens biodiversitet, så vi kan stoppe tilbagegangen og skabe mere natur og biodiversitet. De nødvendige ressourcer skal afsættes, og vi har fået igangsat de første initiativer.

Det er vigtigt, at kommunens borgere og foreninger har let adgang til naturen, så mulighederne for det sunde liv understøttes. En smuk natur giver trivsel og livskvalitet til borgerne, når de tager ud og oplever naturen. Her kan vores kommune gøres endnu smukkere, f.eks. med blomster på offentlige arealer og blomsterrige rabatter langs vejene, som også er til gavn for insekter.

Vandmiljøet
Livet i Mariagerfjord, Kattegat og mange vandløb har det ikke godt nok, og vi har stadig perioder med dårlig badevandskvalitet, når der regner. Derfor skal vi have reduceret udledningen af spildevand til Mariager Fjord og Kattegatkysten. Desuden er vi nødt til at komme videre med vådområde- og lavbundsprojekter og andre tiltag, der kan reducere udledningen fra landbruget. Herved kan vi samtidig opnå en klimagevinst.

Vores grundvand
Vores grundvand er en hel særlig ressource. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer den fremtidige beskyttelse af grundvandet, og vi skal mere, end vi gør nu. Brugen af Roundup har vi fået stoppet på kommunens arealer, men vi bliver løbende opmærksom på nye forurenende kemikalier, der truer grundvandet. På det sidste er der desværre nye fund mange steder i Danmark med stoffet PFOS, som er anvendt i brandskum. Sikring af rent grundvand til kommende generationer kræver handling nu.


Kommentarer til artiklen:
Det lyder jo fint, men i afsnittet Vandmiljøet skriver du, at vi skal have reduceret udledningen af spildevand til fjord og Kattegatkysten. Hvordan skal det opfattes, når alle ved, at der med Rebild og Vesthimmerland koblet på vil ske en stor øgning af udledning til østkystens naturbeskyttede områder, der ifølge de over tres protesterende foreningers seneste skriv her på debatsiden nu er i dårligste kategori?
Jesper Salomonsen, 13-11-2021 18:24:08


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Debat
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Debat
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Debat
Danmarks Naturfredningsforening: 13 års ulovlig miljøadministration i Mariagerfjord Kommune må stoppe nu!
Danmarks Naturfredningsforening: 13 års ulovlig miljøadministration i Mariagerfjord Kommune må stoppe nu!
Debat
Debat: Vis vores bundtrawlsfiskere noget respekt
Debat: Vis vores bundtrawlsfiskere noget respekt
Debat
EU vedtager lov om planteforædling
EU vedtager lov om planteforædling
Debat
LandboNord: Få råd til fremtiden og udnyt dine ressourcer
LandboNord: Få råd til fremtiden og udnyt dine ressourcer
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev