Del på Facebook   Print siden

Vi mener det godt, men for mange pantflasker og dåser ryger i skraldespanden

Her og Nu
Fredag 4. december 2020 kl. 06:00

Vi mener det godt, men for mange pantflasker og dåser ryger i skraldespanden
Kampagnen skal minde danskerne om at aflevere flasker og dåser i flaskeautomaten i stedet for i skraldespanden.


Af Carina Kondrup

Alene i december måned ender 12 mio. flasker og dåser med pant i skraldespande, i affaldssorteringen og andre steder i stedet for at komme retur via flaskeautomaten. Det kan skyldes misforståelser og manglende viden, og det skal ny kampagne med Linse Kessler i hovedrollen rette op på.

Danskerne er nogle af verdens bedste til at aflevere flasker og dåser med pant, men ti procent af af flaskerne og dåserne finder aldrig vej til flaskeautomaten. Nu sætter kampagnen "Hjem til jul" fokus på de flasker og dåser, der ikke kommer retur og derfor ikke bliver genanvendt. Alene i december drejer det sig om 12 mio., som – hvis de var kommet retur – kunne være blevet til nye flasker og dåser og dermed have sparet kloden for udvinding af nye råstoffer samt udledning af CO2. Det er en klimagevinst, som er værd at kæmpe for.

"Tanken med kampagnen er at minde om, at pant hører hjemme i flaskeautomater for at kunne blive genanvendt til nye flasker og dåser. Det ved vi godt, men når man undersøger vores pantadfærd, er der alligevel noget af panten, der ender på gaden eller i affaldssorteringen," siger Lars Krejberg Petersen, der er adm. direktør i Dansk Retursystem, der driver det danske pantsystem.

"Når vi affaldssorterer og kommer dåserne i metalaffald eller plastflasken sammen med det øvrige plast, er det sikkert i den tro, at vi gør det rigtige for klimaet. Men det er svært at genanvende materialer, der er en del af affaldsstrømmen. Omvendt ved vi, at flasker og dåser, der afleveres i flaskeautomaten, bliver genanvendt til nye."

Et simpelt regnestykke viser, at hvis blot hver dansker sørger for at aflevere en enkelt pantflaske og en enkelt dåse mere i flaskeautomaten i december, kan det lykkes at få bragt de 12 mio. flasker og dåser hjem til jul i år. Det er en fin julegave til klimaet og en CO2-venlig afslutning på 2020.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Tilbagekaldte fødevarer | Lagkagebunde med risiko for mug
Tilbagekaldte fødevarer | Lagkagebunde med risiko for mug
Her og Nu
Derfor risikerer nogle nordjyder sort skærm i løbet af januar
Derfor risikerer nogle nordjyder sort skærm i løbet af januar
Her og Nu
Ny aftale skal gøre det billigere at bo til leje
Ny aftale skal gøre det billigere at bo til leje
Her og Nu
Nye tal viser eksplosion i iværksætteri i andet halvår af 2020
Nye tal viser eksplosion i iværksætteri i andet halvår af 2020
Her og Nu
Brug sundhedsvæsnet når du har brug for det, det har ikke lukket
Brug sundhedsvæsnet når du har brug for det, det har ikke lukket
Her og Nu
Husker du at lufte hunden i de kolde måneder?
Husker du at lufte hunden i de kolde måneder?
Her og Nu
Advarsel: svampegift i lakridsrodspulver
Advarsel: svampegift i lakridsrodspulver
Her og Nu
SnakSammen med Røde Kors – en onlinesamtale i en svær tid
SnakSammen med Røde Kors – en onlinesamtale i en svær tid
Her og Nu
Nogle personer kan ikke bruge mundbind – og det er ikke altid synligt hvorfor
Nogle personer kan ikke bruge mundbind – og det er ikke altid synligt hvorfor
Her og Nu
Nye kostråd har klima på menuen
Nye kostråd har klima på menuen
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev