Del på Facebook   Print siden

Vi elsker at strikke

Arden og omegn
Torsdag 24. september 2020 kl. 13:30

Vi elsker at strikke
På aftenens worskop, kan du lære teknikken 2-farvet patentstrik, her kombineret med et fint mønster.


Af Klaus Hansen

Vi strikker, hækler broderer og syr, som aldrig før. De gamle håndværk er blevet moderne igen, og samler kvinder, og nogle mænd, i alle aldre. Vil du lære en ny teknik, eller måske bare genopfriske den, så kom med når Mariagerfjord Bibliotekerne inviterer til workshop i 2-farvet patentstrik.

Strikkeworkshops er altid et hit, og der er næsten ikke en sæson på bibliotekerne uden muligheden for at lære en ny teknik, eller møde en dygtig strikdesigner. På Arden Bibliotek kan man torsdag d. 8. oktober kl. 18.30 og et par timer frem være i selskab med Charlotte Spagner, der vil introducere deltagerne for teknikken 2-farvet patentstrik. Det er en sjov og udfordrende teknik med mange muligheder, som er blevet tiltagende populær gennem de sidste år.

Og det er ikke bare strik der har fået en opblomstring: "Vores lånere efterspørger bøger om broderi, hækling, hakning, forskellige syteknikker og meget andet, og vi har både strikke og hæklegrupper der mødes på bibliotekerne", fortæller bibliotekar Sonja Larsen.

Til aftenens workshop bliver du introduceret til de basale teknikker inkl. ind- og udtagninger, som tit er det som gør tofarvet patentstrik fantastisk flot.

Charlotte Spagner har strikket hele sit liv: "Jeg synes, det er sjovest, når der er knald på farverne og der må også gerne være en masse forskellige strikketeknikker involveret. Jeg kan godt lide, at det jeg strikker er unikt og bærer præg af at være håndlavet", fortæller Charlotte, der også har udgivet bogen "Vævestrik efter diagram".

Det forventes, at du er bekendt med almindelige basale strikketeknikker så som ret- og vrangmasker samt opslagning og aflukning.

Medbring garn i to forskellige kontrastfarver, helst uldgarn og ikke for tyndt, samt strikkepinde der passer til det valgte garn.

"Man er desuden også velkommen til at medbringe en kande te eller kaffe til sig selv, da vi desværre ikke må servere noget pga. de skærpede omstændigheder omkring corona" fortæller Sonja Larsen.

Billetterne til workshoppen koster 50 kr. og kan købes på www.himmerlandsbilletten.dk
© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Arden og omegn

Ugens Bolig | God og hyggelig villa beliggende centralt i byen!
Ugens Bolig | God og hyggelig villa beliggende centralt i byen!
Arden og omegn
Færdselsuheld spærrer vejen lige uden for Astrup mod Arden
Færdselsuheld spærrer vejen lige uden for Astrup mod Arden
Arden og omegn
Udenlandsk mand stoppet med bilen fuld af tyvekoster
Udenlandsk mand stoppet med bilen fuld af tyvekoster
Arden og omegn
Borgmester Mogens Jespersen genvalgt som borgmesterkandidat
Borgmester Mogens Jespersen genvalgt som borgmesterkandidat
Arden og omegn
Julehygge for hele familien på Mariagerfjord Bibliotekerne
Julehygge for hele familien på Mariagerfjord Bibliotekerne
Arden og omegn
Cykeltyve havde mere på samvittigheden
Cykeltyve havde mere på samvittigheden
Arden og omegn
I Arden og Hobro får de en frækkere jul
I Arden og Hobro får de en frækkere jul
Arden og omegn
Ann-Mette Elten giver julekoncert i Arden
Ann-Mette Elten giver julekoncert i Arden
Arden og omegn
Kære forældre til Pokemon spillere i Arden
Kære forældre til Pokemon spillere i Arden
LÆSERBREV
Åbne døre | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Åbne døre | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Arden og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev