Del på Facebook   Print siden

Verdenspremiere på ID.7 Tourer

Biler og Fritid
Fredag 1. marts 2024 kl. 20:00

Verdenspremiere på ID.7 Tourer
Den nye ID.7 Tourer ruller ud på de danske veje i tredje kvartal 2024. Foto: Volkswagen


Verdenspremiere på ID.7 Tourer
Lækkert design i den nye ID7
Biler og Fritid: Palle Sund

ID.7 er Volkswagens flagskib blandt mærkets fuldelektriske ID-modeller - en progressiv fastback med lang rækkevidde og udsøgt komfort. Volkswagen udvider nu ID.7-modelserien med ID.7 Tourer, der fører mærkets mangeårige succes i stationcar-segmentet ind i den elektriske æra. Den aerodynamiske ID.7 Tourer kombinerer nulemissionskørsel med lang rækkevidde og stor bagagerumskapacitet, hvilket er vigtige parametre for både private og firmabilsejere. Den nye ID.7 Tourer ruller ud på de danske veje i tredje kvartal 2024.

Den klassiske stationcar har været en del af rygraden i Volkswagens modelprogram lige fra den første Passat Variant blev introduceret tilbage i 1974. Selvom udvalget af bilmodeller er mangedoblet siden, og der er kommet mange nye spændende karrosserityper til, er Volkswagen af den overbevisning, at den klassiske stationcar også har en fremtid i den elektriske omstilling.

Den rolle får den nye ID.7 Tourer, der er baseret på ID.7 fastback, som har fået en succesfuld lancering i Danmark, hvor den bl.a. er blevet kåret til Årets Firmabil 2024.

Den udsøgte komfort, imponerende rummelighed og gennemtænkte førerplads var blot nogle af bilens mange kvaliteter, der er blevet lovprist, og med introduktionen af den nye ID.7 Tourer får Volkswagens elektriske topmodel endnu et stærkt kort på hånden. Det er en model, der er store forventninger til, både fra markedet, men også fra Volkswagen selv. Direktør for Volkswagen personbiler i Danmark, Michael Ebeling, sætter selv følgende ord på introduktionen af ID.7 Tourer:

”Volkswagen har gennem årtier stået stærkt i firmabilssegmentet med stationcar-versionen af Passat. Selvom dette segment de seneste år har været under pres fra SUV’erne, tror vi på, at der vil være efterspørgsel efter en stor fuldelektrisk, klassisk stationcar. ID.7’erens lavere karrosseri giver aerodynamiske fordele og længere rækkevidde og sammen med den ekstra rummelighed i stationcar-versionen, mener vi, at ID.7 Tourer har et stort potentiale på det danske marked.

Tourer-design fusionerer stationcar og shooting brake
ID.7 Tourer har identiske ydre dimensioner med ID.7 fastback-versionen, og begge modeller måler 4.961 mm i længden og har en meget lang akselafstand på 2.971 mm med tilsvarende korte karrosseriudhæng som kendetegn. De to modeller adskiller sig fra hinanden ved den bageste sektion af taget, hvor designet på den elektriske stationcar er kendetegnet ved en længere buet taglinje, hvis linjeføring minder om en fusion mellem den klassiske Passat-stationcar og den elegante og dynamiske Arteon Shooting Brake.

På ID.7 Tourer strækker den buet taglinje sig langt tilbage mellem C- og D-stolperne og øger dermed højden i dette område. Takket være det længere tag og den stejlere bagklap tilbyder ID.7 Tourer endnu mere bagagerumskapacitet.

Bag det asymmetrisk opdelte og foldbare bagsæderyglæn er der nu et endnu større bagagerum. Har ID.7 Tourer fem personer om bord, og bagsædet er placeret i Cargo-position, er bagagerumsvolumen på 605 liter, når bilen er lastet op til toppen af bagsædets ryglæn – 73 liter mere end i fastback-versionen. Med bagsædets ryglæn lagt ned og bilen fuldt lastet helt frem til ryglænene på forsæderne og op til loftet øges bagagevolumenet til 1.714 liter mod 1.596 liter i fastback-versionen.

Praktisk tilbehør udvider lastmulighederne
Volkswagen tilbyder diverse praktisk tilbehør til ID.7 Tourer, der øger anvendeligheden af det store bagagerum yderligere. Med et rumdelingsmodul er det for eksempel muligt at opdele bagagerummet på et øjeblik og sikre lasten mod at glide rundt. Et bagagenet i siderne af bagagerummet holder også tingene på plads, og en bagagerumsbakke, der beskytter lastrummet mod snavs og forhindrer lasten i at glide tilbydes også. Volkswagen's Compact II cykelholder, der kan foldes ud ved hjælp af en fodkontakt, er også tilgængelig.

Masser af moment og lang rækkevidde.
Den nye ID.7 Tourer er baseret på den samme elektriske drivlinje, som ligger i den allerede introducerede ID.7 fastback. Det vil sige, at ID.7 Tourer i første omgang introduceres med Volkswagens nye APP550-elmotor, der er integreret i og trækker på bagakslen og har en maksimal effekt på 210 kW (286 hk) og et drejningsmoment på 545 Nm.

ID.7 Tourer kommer med et 77 kWh (netto) Lithium-ion-batteri, der er placeret under gulvet mellem for- og bagaksel. Derudover lanceres der på et senere tidspunkt en Pro S-version af både ID.7 fastback og ID.7 Tourer, der får et 86 kWh-batteri (netto) og forventes at få en rækkevidde på henholdsvis 700 km og 685 km (WLTP-værdierne er foreløbige tal)

Det 77 kWh store batteri i ID.7 Pro kan lynlade med op til 175 kW og lade fra 10 til 80 % strøm på batteriet på 28 minutter, hvor 86 kWh-batteriet i ID.7 Pro S kan lynlade med op til 200 kW (DC) og lade fra 10 til 80 % på markant under 30 minutter.

Den nye ID.7 Tourer forventes introduceret efter sommeren i år og sammen med den nye Passat Variant, der er på vej ud til forhandlerne nu, har Volkswagen en stærk line-up til kunder i stationcar-segmentet. Direktør i Volkswagen personbiler i Danmark, Michael Ebeling, ser frem til at få de to stationcars i forhandlernes showroom:

”Med den nye ID.7 Tourer og den nye Passat Variant får vi et stærkt par i stationcar-segmentet, der kan dække næsten alle typer drivlinjer fra den fuldelektriske ID.7 Tourer til mild-hybrid, plug-in-hybrid, benzin og diesel i Passat Variant. Dermed kan vi dække et meget bredt og alsidigt kørselsbehov for både private og firmabilsbilister.”.
Kilde: VW.dk

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Bliver Ford Kuga Årets Brugtbil 2024?
Bliver Ford Kuga Årets Brugtbil 2024?
Biler og Fritid
Den ikoniske Ford Mustang fylder 60 år
Den ikoniske Ford Mustang fylder 60 år
Biler og Fritid
Flere elbiler må nu deles om de danske ladestandere
Flere elbiler må nu deles om de danske ladestandere
Biler og Fritid
Privatleasing stiger markant
Privatleasing stiger markant
Biler og Fritid
Toyota Prius vinder Årets Bildesign i Verden 2024
Toyota Prius vinder Årets Bildesign i Verden 2024
Biler og Fritid
Ny Opel Frontera: Praktisk, rummelig og smart elektrisk SUV
Ny Opel Frontera: Praktisk, rummelig og smart elektrisk SUV
Biler og Fritid

Hvad betyder betegnelsen WLTP i bilernes verden
Hvad betyder betegnelsen WLTP i bilernes verden
Biler og Fritid
Overvældende interesse for Fords nye elbil
Overvældende interesse for Fords nye elbil
Biler og Fritid
Audi 50 var Tysklands første lille bil
Audi 50 var Tysklands første lille bil
Biler og Fritid
Ny Alfa Romeo skal hedde MILANO
Ny Alfa Romeo skal hedde MILANO
Biler og Fritid
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev