

Venstre vil styrke lægedækningen i Nordjylland
Mariagerfjord og omegnLørdag 29. januar 2022 kl. 16:00

Anne Honoré Østergaard, MF (V). Medlem af Folketingets sundhedsudvalg og regionsrådet i Nordjylland. Foto: Venstre |
Af Anne Honoré Østergaard, MF (V). Medlem af Folketingets sundhedsudvalg og regionsrådet i Nordjylland
Venstre vil styrke lægedækningen i Nordjylland
Der er desværre stor mangel på læger i Nordjylland. Nyeste tal viser, at under 1/3 af de praktiserende læger har åbent for tilgang, hvilket betyder, at mange nordjyder har svært ved at få en læge, der også er tæt på hjemmet. Patienternes mulighed for frit at vælge læge er under pres. Det skal vi have lavet om på. Derfor vil Venstre have langt flere praktiserende læger tættere på patienterne. Vi vil styrke patienternes frie valg.
Alle danskere har ret til en god læge tæt på, hvor man bor. Det gælder også dem, der bor uden for byerne. Den praktiserende læge har fundamental betydning for vores sundhedsvæsen. Det er den første, vi møder, når vi eller en af vores nære bliver ramt af sygdom. Derfor vil Venstre have 1.700 flere praktiserende læger end i dag.
Særligt i Nordjylland er der mange, som oplever, at der er mangel på praktiserende læger. Det problem skal vi have løst. Venstre vil gøre det mere attraktivt at være læge i lægedækningstruede egne, så vi sikrer lægedækningen i hele landet. Vi har foreslået, at praktiserende læger i områder med mangel på læger får en ekstra skilling ved at have flere patienter tilmeldt udover det aktuelle patienttal.
Derudover vil vi give økonomisk støtte til, at yngre læger under uddannelse etablerer sig i lægedækningstruede egne af landet. Vi ved fra erfaring, at nyuddannede læger er tilbøjelige til at bosætte sig og udøve deres lægegerning i det samme område, som de har taget deres uddannelse. Hvis flere læger blev i områderne med for få læger efter endt uddannelse, ville det give et kæmpe bidrag til at mindske lægedækningsproblemerne.
Jeg håber, at regeringen i de kommende sundhedsforhandlinger vil trække i arbejdstøjet. Vi skal sikre, at der også er nok læger i Nordjylland. Det skylder vi medarbejderen i sundhedsvæsnet, og den patient der skal modtage behandlingen.
Kommentarer til artiklen:
|
|
|
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Kør-selv historiefestival ved Mariagerfjord og Rebild Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() DMI varsler risiko for hedebølge fra i eftermiddag - kategori 2 Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Region Nordjylland: Rådgivning til kvinder berørt af spiral-sagen Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Nordjyderne pantsætter mest guld - Pantelånet er på vej tilbage Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() 9560 Hadsund: Mariagerfjord Golfcenter, søger restaurantchef/ bestyrer, evt. bestyrerpar Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Mariagerfjord vil engagere skoleelever i klima- og naturfag Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Aftentur med Mariager Fjord Havekreds Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Vildtalarm - Virker de Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Omlægning af borgerrådgiver funktionen i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Ugens Bolig | BILLIG og velbeliggende rødstensvilla lige midt i Bælum Mariagerfjord og omegn |
![]() |