Annonce
Del på Facebook   Print siden

Velbesøgt møde om Rebild-børnehaver i nød

Rebild og omegn
Lørdag 26. januar 2019 kl. 16:00

Velbesøgt møde om Rebild-børnehaver i nød
Pia Elberg, Radikale Venstre, Askildrup, Medlem af Rebild Byråd var en af de mange mødedeltagere


Støvring Gymnasium lagde torsdag aften lokaler til et velbesøgt dialogmøde om hvordan man gør Rebild Kommunes vuggestuer, dagpleje og børnehaver bedre. Bedre i en situation hvor kommunens økonomi er presset og der tildeles færre penge pr. barn fremover...
.
Af Klaus Hansen

Det lokale Radikale Venstre havde indbudt byrådspolitiker og formænd for kommunens forældrebestyrelser til åbent "lyt mest og tal mindre" møde.

Omkring 40 forældre havde taget imod tilbuddet og ville gerne hjælpe både politiker og formænd. Disse havde brug for hjælp, da der var forberedt åbne spørgsmål, som netop de fremmødte borger skulle hjælpe med at svare på.

De fremmødte politiker og formænd gav efter mødet udtryk for, at de faktisk havde taget ny viden og forståelse med fra mødet.

Sine Vels, Formand for forældrebestyrelsen for samtlige kommunale dagplejer i Rebild Kommune:
"Ja, jeg vil sige godt initiativ! En rigtig dejlig måde at mødes med politikere, forældrerepræsentanter og borgere, hvori en del personale var mødt op. Det gjorde, at vi kom rundtom mange emner. Mit indtryk er, at politikerne får meget ud af at møde os, hvor økonomiske beslutninger kan mærkes, høre forældrenes oplevelser og personalets hverdag, hvor promillebesparelser har store betydninger. Omvendt giver det borgerne bedre forståelse for det politiske arbejde og økonomiske puslespil. En stor skam, at kun to partier mødte op. Jeg håber der bliver en "næste gang" for denne type dialog."

Pia Elberg, Radikale Venstre, Askildrup, Medlem af Rebild Byråd:
"Personalets faglighed er afgørende vigtig. Hænder og øjne er også vigtigt, men når vi gør det, der virker for det enkelte barn tidligt, så er det en rigtig god investering i et medmenneskes fremtid - og samfundsøkonomisk."

Anja Kristine Irgend, Børnehusene i Støvring Syd, Formand for forældrebestyrelsen for Børnehaven Svanen, Børnehuset Spiren og Toppen:
"Forældrene i Rebild Kommune har et ønske om, at kommunens vision for børne- ungeområdet kan stå mål med virkeligheden. Og det kan den ikke som det ser ud nu. Fra et forældreperspektiv er Rebild Kommune et sted, hvor der skal være plads til at ambitionerne er større. F.eks. skal der ikke være 81 % af de adspurgte pædagoger i Rebild Kommune, der tilkendegiver at der meget ofte eller ofte, er et eller flere børn, de ikke kan drage omsorg for eller give tilstrækkelig opmærksomhed pga. personalemangel"

Søren Langdahl Timmermann Olesen, Øster Hornum Børneunivers, Formand for forældrebestyrelsen for Børneuniverset – dvs. skole, SFO og børnehave:
"Vi bør ikke spare på resurserne til de mindste, da følgerne bliver en ekstra regning på den lange bane. Det kræver en lille investering nu, for at få dem godt igang, mens omkostningerne til at rette børn ind senere er meget større med risiko for at det ikke lader sig gøre".

Torsten Topbjerg, formand for Radikale Venstre i Rebild Kommune:
"Vi vil helt sikkert arrangere flere af denne slags møder. Vi har en ambition om at kommunens borgere skal kunne møde kommunens politikere i øjenhøjde. Det er godt for politikerne at møde dem der sidder med udfordringerne i hverdagen. Hvis man lytter og spørger ind, så skaber det for det meste de bedste løsninger."

7B fra den lokale Bavnebakkeskole, solgte kage og kaffe til mødet. Overskuddet gik til deres lejrskoletur til Tjekkiet.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev