Del på Facebook   Print siden

Vejdirektoratet renoverer ti broer og tunneler i 2021

Hadsund og omegn
Søndag 2. maj 2021 kl. 06:00

Vejdirektoratet renoverer ti broer og tunneler i 2021
Når Hadsundbroen senere på året kan fejre 45 års fødselsdag, så bliver det i en forbedret tilstand. Foto: Vejdirektoratet


Af Carina Kondrup

et er de store broer og tunneler, der binder Danmark sammen, og de har derfor en afgørende betydning for Danmarks infrastruktur.

Af samme grund er det vigtigt, at de hele tiden holdes i god stand.

I de kommende måneder renoverer og vedligeholder Vejdirektoratet ti af disse broer og tunneller. Arbejdet sikrer, at de kan holde i mange år endnu.

"Vi bruger mange kræfter på at overvåge tilstanden på vores store broer og tunneler og anvender i den forbindelse også ny teknologi som for eksempel droner, da det er vigtige bygværker med væsentlig betydning for både den regionale og den nationale infrastruktur," fortæller afdelingsleder Niels Højgaard Pedersen fra Vejdirektoratet. "Og hvert år underkaster vi en del af bygværkerne en større renovering ud fra de behov, der er blevet klarlagt i vores tilstandsanalyser af dem – og naturligvis med det hovedformål, at de altid fremstår i funktionsdygtig og trafiksikker stand."

De større bro- og tunnelarbejder, som Vejdirektoratet gennemfører i år, er:

Sallingsundbroen. Her skal bropillerne repareres, ligesom broen også skal omisoleres og have repareret fuger og autoværn. Det er sidste etape af en længerevarende renovering, der betyder, at broen er fremtidssikret.

Hadsundbroen. Her skal alle bærelejerne udskiftes og betonen renoveres på brodæk og bropiller.



Langelandsbroen. Denne bro er i gang med en omfattende renovering, der blandt andet handler om forspænding af kablerne og udskiftning af kunststofbelægningen.

Den Ny Lillebæltsbro. Broens spidsplader skal males og elevatoren udskiftes med en ny og mere moderne model.

Motorvejsbroen ved Skovdiget (Hillerødmotorvejen). Broen skal blandt andet omisoleres og have nye kantbjælker.

Stegebroen. Her skal det hydrauliske anlæg udskiftes.

Svingbroen i Næstved. Broen skal have nye riste.

Siøsundbroen. Broen skal have ny asfalt og have skiftet sine fuger.

Svendborgsundbroen. Her skal betonen og afløbene repareres.

Frederikssundsvejstunnelen. Her bliver belysningsanlægget udskiftet.

"Når renoveringerne er gennemført, vil broerne og tunnellerne have en forlænget levetid, hvilket er til glæde for trafikanterne og til gavn for hele statsvejnettet," siger Niels Højgaard Pedersen.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Skal du med ud og gå? Linddalene
Skal du med ud og gå? Linddalene
Hadsund og omegn
Kom og prøv børnegolf hos Mariagerfjord Golfklub
Kom og prøv børnegolf hos Mariagerfjord Golfklub
Hadsund og omegn
65 års fødselsdag
65 års fødselsdag
Hadsund og omegn
Er der lys forude for handicapområdet?
Er der lys forude for handicapområdet?
Hadsund og omegn
Veteranknallerter på auktion hos Krone auktioner
Veteranknallerter på auktion hos Krone auktioner
Hadsund og omegn
Hjemmesejr til Hadsund over Skelund i serie 2
Hjemmesejr til Hadsund over Skelund i serie 2
Hadsund og omegn
Pianist Rasmus Mogensen er fredagens Live-gæst på Big Ben Hadsund
Pianist Rasmus Mogensen er fredagens Live-gæst på Big Ben Hadsund
Hadsund og omegn
Marie-Louise Buus Laustsen: Dejligt at 2 udvalgsmedlemmer tog os seriøst
Marie-Louise Buus Laustsen: Dejligt at 2 udvalgsmedlemmer tog os seriøst
Hadsund og omegn
Slagteren i Havndal vil give stafetten videre
Slagteren i Havndal vil give stafetten videre
Hadsund og omegn
Fælge stjålet fra udstillingsbil i Hadsund
Fælge stjålet fra udstillingsbil i Hadsund
Hadsund og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev