Del på Facebook   Print siden

Ved du hvornår du får mest el for pengene?

Mariagerfjord og omegn
Mandag 11. september 2023 kl. 09:00

Ved du hvornår du får mest el for pengene?

Er du typen, der planlægger dit strømforbrug efter, hvornår elpriserne er billigst? Så bør du i stigende grad bruge de lyse timer til at komme i bund med vasketøjet, tænde varmepumpen eller lade bilen op.

I 2023 har markedsprisen for en kilowatt-time nemlig været lavest i tidsrummet fra 13-15, hvor den har ligget på omkring 0,47 øre i gennemsnit.

Det er en relativt ny udvikling, at priserne er lavest midt på dagen. Går vi bare tilbage til 2021 lå de billigste timer om natten.

Det skyldes blandt andet, at Danmark i højere grad er blevet forbundet til de europæiske elnet, hvor især Tyskland og Holland har udbygget solenergi i de seneste år. Netop solcellerne producerer mest energi først på eftermiddagen, når solen rigtig brænder igennem.

- Midt på dagen kommer strømmen i høj grad fra solceller. Dermed er strømmen billigere, men også bedre for klimaet, fordi solcellerne skubber mere forurenende energikilder ud af energisystemet. Fremover kommer vi til at se større udsving i elpriserne, end vi har været vant til, så det giver rigtig god mening, at vi allerede nu vænner os til at bruge mest strøm, når møllerne snurrer og solen skinner, siger Mads Brøgger.

Gem vasketøjet til weekenden

De allerbilligste elpriser finder man desuden i weekenden, hvor markedsprisen for en kilowatt-time i gennemsnit har ligget på blot 0,19 øre om søndagen klokken 14.

- De fleste virksomheder holder lukket i weekenden, og derfor falder efterspørgslen på strøm ret markant, og dermed gør prisen det samme. Derfor kan der være penge at spare ved at flytte det forbrug, man kan, til weekenden, hvis man har en variabel elaftale, fortæller Mads Brøgger, direktør for Norlys’ energiforretning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at oveni markedsprisen kommer den statslige elafgift, eltarif til statslige Energinet, abonnementer, spottillæg, moms og nettarif til det lokale elnetselskab. Tarifferne kan også svinge fra time til time alt efter hvilken tarifmodel de enkelte selskaber bruger.

Selvom elprisen generelt er lavest i weekenden og i tidsrummet 13-15, kan for eksempel meget blæsende eller solrige dag betyde, at de billigste eltimer nogle dage ligger på andre tidspunkter. Mads Brøgger anbefaler derfor, at man løbende holder øje med elprisen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Kvinder og golf sluttede flot kursus
Kvinder og golf sluttede flot kursus
Mariagerfjord og omegn
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nordjyske skoleelever indsamler 520.000 kr. til Børnelungefonden
Nordjyske skoleelever indsamler 520.000 kr. til Børnelungefonden
Mariagerfjord og omegn
Aftensejlads og grillbuffet på Svanen
Aftensejlads og grillbuffet på Svanen
Mariagerfjord og omegn
Fonden for Andelskasserne uddeler penge til lokale foreninger og initiativer
Fonden for Andelskasserne uddeler penge til lokale foreninger og initiativer
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Kommune tilbyder støtte til hurtigt internet
Mariagerfjord Kommune tilbyder støtte til hurtigt internet
Mariagerfjord og omegn
Sparekassen Danmark Fonden Hobro har endnu en gang gavmildt uddelt millioner
Sparekassen Danmark Fonden Hobro har endnu en gang gavmildt uddelt millioner
Mariagerfjord og omegn
Europoafolkemødets formand gør status: Europafolkemødet i Mariager en historisk milepæl
Europoafolkemødets formand gør status: Europafolkemødet i Mariager en historisk milepæl
Mariagerfjord og omegn
DBU Fodboldskoler i Mariagerfjord og omegn
DBU Fodboldskoler i Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord og omegn
80-året for henrettelse af 8 mand fra Hvidstengruppen markeres i Hvidsten og i Gassum
80-året for henrettelse af 8 mand fra Hvidstengruppen markeres i Hvidsten og i Gassum
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev