Del på Facebook   Print siden

Vandreture for enhver smag

Rebild og omegn
Lørdag 19. oktober 2019 kl. 16:00

Vandreture for enhver smag
Vandring i Rebild Bakker


Der er en stigende interesse for at vandre. Dansk Vandrelaug får flere medlemmer og deltagere på deres ture. Folk står i kø for at komme med i lokale vandrergrupper. Rebild Bakker-ruten er en publikumssucces...
.
AF Klaus Hansen

Folk søger tid til refleksion, nærvær og oplevelser sammen i en storslået natur. Inspireret af den nye trend har RebildPorten lavet et program med 15 spændende og forskellige guidede ture i weekenden den 2. og 3. november.

Borgmester Leon Sebbelin er til stede ved RebildPorten lørdag den 2. november kl. 10, hvor han vil ønske deltagerne god tur. Fire af dagens i alt syv ture starter samtidig fra RebildPorten om lørdagen.

Leon Sebbelin fortæller:

- Vandring er min foretrukne form for motion. Er man i min alder og har en travl kalender, er gåture ideelle. Man kommer ud i vejret og naturen og får renset hovedet. Er man samtidig så heldig, at man har nogen at gå sammen med, kommer snakken helt naturligt. Det, at vi her i kommunen både har en enestående natur og et korps af vidende og entusiastiske guider, gør, at vi kan tilbyde nogle fantastiske vandre-oplevelser. Vores smukke vandreruter tiltrækker både nationale og internationale besøgende, og de giver samtidig øget bosætning. Det er derfor et rigtig godt initiativ, at RebildPorten har samlet en buket af vandreture af forskellig længde og sværhedsgrad, og som retter sig mod forskellige målgrupper. Mit håb er, at arrangementet vil få endnu flere ud på vandrestierne.

Stigende interesse for at vandre
Steen Kobberø-Hansen, formand for Dansk Vandrelaug, fortæller om støt stigende medlemstal og uddyber:

- Danskerne har opdaget, at naturvandring giver gode oplevelser, og mange mennesker går en dagstur med rygsæk. Vi har efterhånden fået så mange kvalitetsstier, at folk er begyndt at få øjnene op for dem.

Dansk Vandrelaug har set en stor, fornyet interesse for vandring og vandreferie de sidste par år. Det er især de 50-60-årige, de nyligt fraskilte eller dem, der har mistet en ægtefælle, som slutter sig til den nationale forening for at gå lange ture, møde nye mennesker og se naturen fra en hel anden side.

- Man bliver bare glad i låget. Du bliver ikke lalleglad, men det at gå og bevæge sig sætter bare nogle ting i gang i hjernen, lyder det optimistisk fra Steen Kobberø-Hansen.

15 guidede ture med vidt forskelligt fokus
Vandreweekenden byder som nævnt på meget forskellige ture. Den længste tur er omkring 10 km og den korteste er på bare to km. Der er en hundegåtur og en tur for børn. De fleste ture starter kl. 10 om formiddagen, men der er også en nat-tur i den mørke Rold Skov.

For nogle af turene er historie og kultur en vigtig del af indholdet, en drejer sig for eksempel om billedhuggeren Anders Bundgaard og en anden om besættelsestiden. Der er også en fotosafari for dem, der interesserer sig for naturfotografering.

Interesserede kan gå ind på RebildPortens hjemmeside og læse en beskrivelse af de enkelte ture: rebildporten.dk/rebild/vandringsweekend
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Terndrup Fjernvarme kalder til generalforsamling
Terndrup Fjernvarme kalder til generalforsamling
Rebild og omegn
Kender du Hundeskoven ved Den Jyske Skovhave
Kender du Hundeskoven ved Den Jyske Skovhave
Rebild og omegn
Markedsføring på fjordavisen.nu med en jobannonce
Markedsføring på fjordavisen.nu med en jobannonce
Rebild og omegn
Annette Press: Utaknemmelige politikere og ledelse
Annette Press: Utaknemmelige politikere og ledelse
Rebild og omegn
Terndrup IF fodbold har fået nyt holdsæt
Terndrup IF fodbold har fået nyt holdsæt
Rebild og omegn
Statsministerbesøg hos dagtilbuddet Aavangen i forbindelse med Velfærdsaftalen
Statsministerbesøg hos dagtilbuddet Aavangen i forbindelse med Velfærdsaftalen
Rebild og omegn
Bor du i Årets Landsby 2021?
Bor du i Årets Landsby 2021?
Rebild og omegn
Brand i beboelsescontainere i Solbjerg
Brand i beboelsescontainere i Solbjerg
Rebild og omegn
Mangler dit projekt penge | Vi kan hjælpe dig
Mangler dit projekt penge | Vi kan hjælpe dig
ANNONCE
Indbrud i Blenstrup og Støvring
Indbrud i Blenstrup og Støvring
Rebild og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev