Del på Facebook   Print siden

Vær varsom med rester fra julebordet

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 24. december 2020 kl. 10:00

Vær varsom med rester fra julebordet
Foto: Dyrenes Beskyttelse.


Af Klaus Hansen

Ligesom mennesker, har dyrene ikke godt af for mange snacks, men med måde kan hunde godt tåle lidt rester. Dyrenes Beskyttelse guider her til hvilke rester du kan give dit firbenede familiemedlem i julen, og hvilke de bestemt ikke må få.

De fleste hundeejere kender det: Maden kommer på bordet, og hunden ser længselsfuldt op mod fadene. Den lækre duft af julemad virker lokkende for både dyr og mennesker. Derfor kan det være fristende at give hunden lidt rester fra julebordet.

Det er dog vigtigt at passe på med resterne, da den fede mad kan give rigtig hunden rigtig dårlig mave. Hvis man begrænser sig i mængden at julerester, kan hunden godt tåle at få lidt godbidder fra julebordet.

Husk det rigtige foder
Julen igennem er det dog vigtigt at huske det almindelige foder. Dette foder giver hunden alt den næring den har brug for, og derfor er det vigtigt at hunden får sit almindelige foder også. Desuden er det vigtigt, at vi skærer ned for det almindelige foder, hvis hunden får lidt rester fra julebordet.

"Hundens foder dækker alle ernæringsbehov den har. Derfor er det vigtigt ikke pludselig at erstatte dens foder med mad fra julebordet. Selvom man holder sig til rent kød og kartofler, kan den pludselige kostændring give dårlig mave. Derfor skal man være meget varsom med at give hunden mad fra julebordet", forklarer Jens Jokumsen, familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler ikke at resterne erstatter det almindelige foder, men derimod at man kun giver små mængder som supplement eller snack. Hvis man holder sig til rent kød, ren fisk eller kogte æg og kartofler, så kan man være ret sikker på ikke at gøre noget forkert.

"Er der rester fra julebordet, f.eks. rent kød eller kogte æg, så brug det til træning, øvelser eller andre aktiviteter, så hunden skal arbejde for det. På den måde får hunden den ekstra godbid, samtidig med at den aktiveres med træning", siger Jens Jokumsen.

Det er dog vigtigt at undgå krydret og saltet mad, da hunden ikke kan tåle det. Det sammen gælder fed mad, så selvom hunden elsker sovs, så har den ikke godt af det. Ud over dette er der nogle madvarer, som er decideret giftige for hunden.

Fakta: Dette tåler hunden ikke
Chokolade
Druer og rosiner
Løg og hvidløg
Avocado
Nødder
Gærdej

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Smykkeejere søges
Smykkeejere søges
Mariagerfjord og omegn
Flere nye virksomheder i Mariagerfjord Kommune i 2020 end året før
Flere nye virksomheder i Mariagerfjord Kommune i 2020 end året før
Mariagerfjord og omegn
SOS International leverer hurtigtest til borgerne i Nordjylland og tre andre regioner
SOS International leverer hurtigtest til borgerne i Nordjylland og tre andre regioner
Mariagerfjord og omegn
Status på vaccinationsindsatsen i Mariagerfjord og resten af Nordjylland
Status på vaccinationsindsatsen i Mariagerfjord og resten af Nordjylland
Mariagerfjord og omegn
Fokuseret indsats på at håndtere problemer
Fokuseret indsats på at håndtere problemer
Mariagerfjord og omegn
Sådan beskytter du hundens poter mod vejsalt
Sådan beskytter du hundens poter mod vejsalt
Mariagerfjord og omegn
Ord i Nord er udsat til lørdag den 5. juni 2021
Ord i Nord er udsat til lørdag den 5. juni 2021
Mariagerfjord og omegn
Tilbagekaldelsen | Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin
Tilbagekaldelsen | Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin
Mariagerfjord og omegn
Problemer i trafikken: Mange danskere ved ikke, hvad gult lys betyder
Problemer i trafikken: Mange danskere ved ikke, hvad gult lys betyder
Mariagerfjord og omegn
Mangler du erhvervslokaler | Ledige erhvervslejemål omkring Mariager Fjord
Mangler du erhvervslokaler | Ledige erhvervslejemål omkring Mariager Fjord
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev