Del på Facebook   Print siden

Vaccine Kalenderen | Alle, der ønsker det, kan være vaccineret inden sommer

Corona Artikler
Mandag 15. februar 2021 kl. 16:00

Vaccine Kalenderen | Alle, der ønsker det, kan være vaccineret inden sommer
Foto: Line Bloch Klostergaard


Af Carina Kondrup


Sundhedsstyrelsen har opdateret vaccinationskalenderen. Den bliver opdateret én gang om ugen på baggrund af de seneste prognoser og forventede vaccineleverancer fra producenterne.

Denne uges justering bygger på de seneste prognoser om kommende leverancer af vacciner, og seneste nyt er, at man nu forventer at modtage lige knap 1 million flere doser inden sommeren, end tidligere antaget.

Det er særligt Pfizer, der fra april og frem vil kunne levere langt flere doser. Til gengæld har AstraZeneca meddelt, at de må nedjustere deres leverancer.

”Sammenlagt betyder det, at vi kan se frem til at modtage 900.000 flere doser, end vi regnede med i sidste uge – og det betyder så, at vi nu kan forvente at have vaccineret alle, der ønsker det, ved udgangen af uge 25, dvs. senest d. 27. juni. Dermed vil størstedelen af befolkningen være færdigvaccineret, når vi når frem til sommerferien,” fortæller Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Med den aktuelle opdatering af vaccinationskalenderen vil hele målgruppe 3 have modtaget tilbud om vaccination i uge 8, men også målgrupperne 5, 6, 8 og 10 kan forvente at have modtaget tilbud om vaccination lidt tidligere, end det fremgik af den seneste version af vaccinationskalenderen.

I prognoserne er der taget højde for mindre udsving, men det er vigtigt at understrege, at der netop er tale om prognoser, og at de dermed er behæftet med usikkerhed. Det drejer sig især om usikkerhed vedrørende størrelsen på kommende leverancer.



I denne uge er der fokus på at få givet 1. stik til alle i gruppe 2

llerhøjeste prioriteret i den kommende uge, er at få givet første stik til alle i gruppe 2. Gruppe 2 er borgere som er 65 år eller ældre, og som modtager praktisk hjælp og personlig pleje i eget hjem. Derudover er målet også at nå så mange som muligt i gruppe 3, samt dele af gruppe 5 og 6. Ca. 5.000 doser fra Pfizer skal bruges til andet stik.

”Vi er nået rigtig langt med at få delt vaccinerne ud til vore ældre medborgere og de allermest udsatte. Og med denne uges vaccineleverancer kan vi få taget endnu et ryk, også med de ældre, som bor i egen bolig,” siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Samtlige ca. 25.000 doser fra AstraZeneca vil blive brugt til at førstegangsvaccinere frontpersonale, fortrinsvist i den kommunale sektor.

”Vi har heldigvis fået genoptaget vaccinationen af vores vigtige frontpersonale i sundheds- og plejesektoren. Og det glæder mig at se, at den nye vaccine fra AstraZeneca er blevet taget godt imod. Vi har fået vaccineret en pæn andel af vores ansatte på sygehusene, og nu er planen er få rullet ud til de kommunalt ansatte, for eksempel hjemmesygeplejerskerne, som hver dag besøger nogle af vore sårbare, som bor i eget hjem,” fortæller Søren Brostrøm.

Vaccine kalenderen


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona Artikler

Musik til vaccinationen
Musik til vaccinationen
Corona Artikler
Smitten stiger i Mariagerfjord Kommune
Smitten stiger i Mariagerfjord Kommune
Corona Artikler
Skriv dig på venteliste til at modtage rest vacciner
Skriv dig på venteliste til at modtage rest vacciner
Corona Artikler
Nu kommer der vaccine-invitation ud til ældre i målgruppe 7
Nu kommer der vaccine-invitation ud til ældre i målgruppe 7
Corona Artikler
Næsten dobbelt så mange teststeder i Region Nordjylland
Næsten dobbelt så mange teststeder i Region Nordjylland
Corona Artikler
Flere må komme i skole fra på mandag
Flere må komme i skole fra på mandag
Corona Artikler
Mette Frederiksen tror på et normalt Danmark til sommer
Mette Frederiksen tror på et normalt Danmark til sommer
Corona Artikler
Statsministeriet holder doorstep på sygehus kl. 10.20
Statsministeriet holder doorstep på sygehus kl. 10.20
Corona Artikler
Statsministeriet indkalder til corona-pressemøde i dag kl. 17.30
Statsministeriet indkalder til corona-pressemøde i dag kl. 17.30
Corona Artikler
Genåbning af Danmark på plads
Genåbning af Danmark på plads
Corona Artikler
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev