

Vaccination – en festdag på Sødisbakke.
Mariager og omegnLørdag 13. februar 2021 kl. 11:00

Arkiv billede |
Af Carina Kondrup
Sødisbakke har ry for at fejre alt hvad fejres kan, derfor er det heller ikke nogen overraskelse at borgervaccination søndag d. 14.02.21 bliver en festdag.
Vaccinationen er en håbefuld budbringer, en begivenhed som bringer håb om en lysere fremtid, hvor vi forhåbentlig inden længe kan være sammen igen, som før Corona ramte os. Én dag som vil gå over i historien. Det skal fejres.
At vaccinere en stor institution som Sødisbakke, hvor beboerne er fysisk og psykisk udviklingshæmmede og hvor mange har tillægsdiagnoser kræver koordination, ekstra personale ressourcer og sammenhold på tværs af de forskellige tilbud.
Nylig tiltrådt områdechef på Sødisbakke Pil Rahbek står i spidsen på søndag, hvor hun
personligt vil kordinere og anvise udkørende regionalt team og almen praksis personale rundt på Sødisbakkes i alt 6 tilbud.
På tilbuddene vil ledere og personale stå klar sammen med de borgere, som skal vaccineres.
Nogle borgere er i stand til at sidde samlet, mens andre har udfordringer som gør, at vaccinationen skal foregå i deres egen lejlighed.
Det lyder simpelt og let, men det forventes, at der kan opstå udfordringer. Mange af Sødisbakkes borgere forstår ikke hvad en vaccination er, så når der kommer mennesker indhyllet i Corona dragter og oveni købet skal stikke en nål i armen, ja så kan der opstå udfordringer. Derfor står det faste og tryghedsskabende personale til rådighed, som vil guide Sødisbakkes borgere, skabe tryghed og varme og sørge for at alt foregår blidt og med hensyn til den enkeltes udfordringer.
” Bagefter kan vi tale om dengang vi alle sammen blev vaccineret, fælles oplevelser skaber sammenhold og sammenhold skaber livsglæde og arbejdsglæde og det er netop dét Sødisbakke er kendt for” fortæller Områdechef Pil Rahbek.
Efter vaccinationen skal hver borgere observeres i 15 min for at sikre at evt. bivirkninger opdages og/eller behandles.
Når alle er vaccinerede, er Sødisbakkes køkken vært med hjemmelavede fastelavnsboller og de enkelte Tilbud vil sørge for en festlig og hyggelige vaccinations eftermiddag. Det er de lyse øjeblikke i tilværelsen, som har værdi og når man fokuserer på det positive, så opstår der magi også i Corona ramte tider.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariager og omegn
![]() Cykelsti mellem Assens og Åmølle - bevilling til projektering Mariager og omegn | ![]() | ![]() Xl Byg Mariager er klar til at åbne dørene igen Mariager og omegn |
![]() | ||
![]() Leg, livsglæde og lethed Mariager og omegn | ![]() | ![]() Farvel til tantebestyrelser: Flere lokale tager på bestyrelsesuddannelse Mariager og omegn |
![]() |
![]() Online Fastelavn på Vindblæs Friskole Mariager og omegn | ![]() | ![]() Ugens Home | Villa på 130 m2 under opførelse! Mariager og omegn | ![]() | ![]() Jane Grøn genopstiller til KV21 i Mariagerfjord Mariager og omegn |
![]() | ||||
![]() Forår ved Mariagerfjord | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu Mariager og omegn | ![]() | ![]() Peter Krogh Olsen genopstiller til KV21 i Mariagerfjord Mariager og omegn | ![]() | ![]() Dødsfald | Mariager Mariager og omegn |
![]() |