Annonce
Del på Facebook   Print siden

Vådeste efterår giver milliontab - kun få landmænd forsikret

Mariagerfjord og omegn
Mandag 23. december 2019 kl. 08:00

Vådeste efterår giver milliontab - kun få landmænd forsikret

AF Klaus Hansen

Billedtekst: Efteråret har været så vådt, at det kommer til at koste landmændene millioner, men en stor del af pengene kunne de have fået igen, hvis flere havde forsikret sig i sommer.

750 millioner kroner står landbruget til at tabe, fordi de nyligt såede afgrøder er ved at rådne op på markerne i det ekstremt våde efterår. Op mod 600 af de millioner kunne landmændene have fået tilbage, havde de alle forsikret sig med Topdanmarks nye afgrødeforsikring, skønner Topdanmark.

Byg, hvede, havre og raps er ved at rådne op på landmændenes marker, for efteråret har været det vådeste i Danmark i mange årtier. Vejret kan dermed give landmændene et tab på 750 millioner kroner af 2020 høsten, selvom vækståret kun lige er begyndt ifølge rådgivningscenter for landmænd, Seges.

Men det meste af tabet kunne langt de fleste landmænd have fået dækket, hvis de havde forsikret sig i sommer, da Topdanmark lancerede den første afgrødeforsikring i Danmark, vurderer Topdanmark

"Flere landmænd har købt forsikringen, men der er stadig langt igen, før vi kan sige, at alle har den nye forsikring, der er den eneste af sin slags i Danmark," siger Monica Diaz, divisionsdirektør for Landbrug og Erhverv i Topdanmark.

Flere vil forsikre sig
Hun kan af hensyn til konkurrencen ikke oplyse, hvor mange forsikringer Topdanmark har solgt, men hun kan sige, at det er færre, end Topdanmark havde håbet på.

"Det er vi selvfølgelig lidt ærgerlige over, især når vi nu ser, at vejret igen giver landbruget store tab. Vi vil gerne gøre, hvad vi kan for at give landmændene tryghed, når de driver deres forretning," siger Monica Diaz.

Produktet er helt nyt, men hun tror på, at flere og flere landmænd vil købe forsikringen, når produktet bliver mere kendt, og fordi vejret nu flere år i træk har givet landbruget store tab. Sidste år var det tørken, der gav landbruget tab.

Forsikringen kan købes nu
Hun håber, at flere landmænd vil overveje at tegne forsikringen for høsten 2021.

"Vi har de seneste år set, at mange landmænd må bære store tab på grund af det omskiftelige vejr. Den risiko har vi regnet på og skabt et produkt, som sikrer landmandens indtjening ved udsving i vejret," siger Monica Diaz.

Hun håber, at flere landmænd vil se mulighederne i forsikringen og den tryghed, som den skaber. Landmænd har allerede nu mulighed for at købe forsikringen, så den dækker høsten i 2021. Topdanmark er i gang med at undersøge mulighederne for, at landmænd i foråret 2020 får adgang til at købe en forsikring, som dækker 2020 høsten.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev