

Unge i Mariagerfjord har fået nogen at tale med - men kan sagtes bruge endnu flere
Mariagerfjord og omegnFredag 17. juni 2022 kl. 15:00

headspace Mariagerfjord er kommet godt fra start siden de i februar åbnede dørene til deres lokaler på H. I. Biesgade i Hobro. Foto headspace |
Af Lone K. Hansen
Unge i Mariagerfjord har fået ”nogen at tale med”
headspace Mariagerfjord er kommet godt fra start siden de i februar åbnede dørene til deres lokaler på H. I. Biesgade i Hobro, som ligger centralt placeret i byen og tæt på offentlig transport.
At unge mennesker møder bump på vejen, er ikke noget nyt – men nok nærmere et livsvilkår for os alle. headspace er et gratis og anonymt rådgivningstilbud målrettet børn og unge i alderen 12-25 år.
Under mottoet ”nogen at tale med” er headspace et tilbud på de unges præmisser, hvor unge både kan lave en aftale på forhånd, komme direkte ind fra gaden, SMS’e eller chatte med en af headspaces ungerådgivere.
I headspace er der et tæt samarbejde mellem lønnede medarbejdere og frivillige, som er motoren i headspace.
- Den stigende interesse for headspace, og efterspørgsel fra de unge, gør, at vi er på jagt efter endnu flere frivillige ungerådgivere, som har lyst til at gøre en forskel for børn og unge i Mariagerfjord kommune, fortæller Line Brix Madsen, Centerchef Aalborg, Mariagerfjord og Hjørring og fortsætter:
- Vi søger frivillige, der brænder for at hjælpe unge.
- I headspace sætter vi stor pris på mangfoldighed i frivilliggruppen, og du kan derfor være studerende, jobsøgende, i arbejde eller pensionist. Det vigtigste er, at du har en stor lyst til samtaler med unge, der har brug for nogen at tale med.
- I headspace er ingen problemer for store eller for små, og derfor kan samtalerne med de unge være om alt fra kærestesorger og konflikter i familien til svære følelser som ensomhed, bekymring og lavt selvværd.
- Du får en introuddannelse om værdisæt og metode, og du får sparring i hverdagen og løbende supervision, så du hele tiden kan udvikle dig og blive endnu dygtigere til at hjælpe de unge, du taler med. Derudover får du mulighed for at møde mange skønne kolleger, der, ligesom dig, brænder for ungerådgivning
Hvis du er nysgerrig på at høre mere eller blive en del af holdet, kan du kontakte ungerådgiver Mathias Ryssel Rasmussen mrr@headspace.dk, Tlf. 44 12 32 50 eller læse mere på: https://headspace.dk/frivillig/

Under mottoet ”nogen at tale med” er headspace et tilbud på de unges præmisser, hvor unge både kan lave en aftale på forhånd, komme direkte ind fra gaden, SMS’e eller chatte med en af headspaces ungerådgivere. Foto: headspace
© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Aalborg Lufthavn ser frem til en fortsat travl sommer Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Røveri i Dagli’Brugsen i Gjerlev Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 26 Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Bibliotekaren anbefaler:´Kattecafeén´ af Charlie Jonas Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Godt en million kroner til foreningslivet Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Indlysende ide kan gøre det nemmere at være øjenpatient i Region Nordjylland Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Per Drejer: Gebyrer og reguleringer kvæler det frivillige foreningsliv Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Regionshospital Nordjylland vil være landets helende hospital Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Jens-Henrik Kirk vil i Folketinget Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Jens Peter Ellefsen: Seniorrådet kæmper mod embedsmandsvældet i Mariagerfjord kommune Mariagerfjord og omegn |
![]() |