Annonce
Del på Facebook   Print siden

Undgå indbrud | Hvor sikker er din lås?

112
Tirsdag 13. juli 2021 kl. 21:00

Undgå indbrud | Hvor sikker er din lås?
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Undgå indbrud | Hvor sikker er din lås?

Det er sommerferietid og mange tager hjemmefra for at tage på ferie. Er dit hus sikret mod indbrud? Herunder kan du læse flere gode råd fra Det Kriminalpræventive Råd:

Måske er det en god ide at få skiftet låsen, inden du smutter afsted på sommerferie. Så gør du det sværere at være indbrudstyv. Sikkerheden afhænger bl.a. af, hvor mange stifter (antal takker), din nøgle har.

Nøgler

Skift låsene, hvis der er tegn på slid eller du er flytter ind i en ældre bolig. Vær også opmærksom på, om du har nøgler som er kopieringssikrede. Det betyder, at der med nøglen følger et kort med unik kode, som du skal oplyse ved køb af ekstra nøgler. Man kan også montere dørene med elektroniske kodelåse. Så skal du ikke være bekymret for kopierede nøgler.

Det er en fordel, at overveje, hvor sikkert dit nøglesystem skal være. Sikkerheden afgøres af antallet af stifter (takker). Jo flere stifter, jo bedre nøgle og jo sværere er det at bryde låsen op.

Døre og vinduer skal være solide og forsvarligt lukkede og låst, når du forlader dit hjem. Samtidig kan du gøre din bolig svær at bryde ind i ved at sikre yderdøre og vinduer med gode låse.



Sikring af yderdørene

Alle dørens komponenter skal være solide. Har indbrudstyven udset sig en bolig, søger tyven efter det svageste punkt, hvor det er hurtigt og lettest at komme ind og ud med tyvekosterne.

På terrassedøren kan der monteres en kodelås eller en lås med nøgle. Hvis du skal bruge nøgle, skal du sørge for at lade den sidde i låsen indenfor, når du er hjemme. Det er vigtigt, at du kan komme ud i tilfælde af brand.

Sikre døre

Yderdøren kan sikres med en suppleringslås. Montér den ekstra lås mindst 40 cm fra hovedlåsen. Så kan døren modstå en større belastning ved et indbrudsforsøg.

Vælg en lås med nøgle både på indersiden og ydersiden. Så kan indbrudstyven ikke bruge den som flugtvej.

Hvis dørhængslerne i yderdøren sidder udvendigt, kan du montere sikringsnokker. Nokkerne monteres i karmens hængselside og griber ind i dørens bagkant ved lukning af døren. Det gør det svært at fjerne døren udefra, når hængslerne er savet af.

Sikring af vinduerne

Er vindueskarmene fastgjort med mindst to skruer på hver af de lodrette sider? Hvor stort er mellemrummet mellem ramme og karm? Hvis det er stort, er det let for en tyv at stikke sit koben ind imellem og vride ramme og karm fra hinanden. Sæt derfor en fladjernsliste, træliste eller en speciel sikringsliste fast på vinduets ramme

Glaslister

Er der udvendige glaslister på vinduerne? Så tjek om de er rådne eller lette at fjerne med et koben. Mange glaslister kan fjernes med fingrene, fordi de kun sidder med små stifter. Når glaslisterne er fjernet, er rudens kanter nemme at få fat i. Så kan tyven nemt og lydløst fjerne hele ruden.

Afmonter glaslisterne, lim ruden fast med monteringslim og lim og skru dem fast igen vha. envejsskruer eller små torx 10/15 skruer. Det vigtigste er, at de ikke lige kan skrues ud med en almindelig ligekærvet skruetrækker. Er ruden tilmed limet, så er det rigtig svært for tyven. Alternativt kan du også montere beslag med énvejskruer.

Lås på vinduer

Du kan købe ekstra beslag eller låse til vinduerne, specielt hvis de er særligt udsatte. Det kan fx være i kælderen og i stueetagen, hvor nogle vinduer ikke kan ses af naboen eller udefra.

Stærke vindueskarme og låse på vinduer kan afholde tyven fra at begå indbruddet. Og selv gamle vinduer kan som regel gøres mere indbrudshæmmende for relativt få penge.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

En hel del el-værktøj stjålet fra garage i Hvilsom
En hel del el-værktøj stjålet fra garage i Hvilsom
112
Indbrud på landejendom på Egebakkevej i Lillearden
Indbrud på landejendom på Egebakkevej i Lillearden
112
Nordjyllands Politi guider til en sikker blå mandag
Nordjyllands Politi guider til en sikker blå mandag
112
Bøvl på Buddy Holly: Flækket øjenbryn og flækket tand
Bøvl på Buddy Holly: Flækket øjenbryn og flækket tand
112
Længere tids efterforskning af indbrud kulminerede i nat i sommerhusområde i Øster Hurup
Længere tids efterforskning af indbrud kulminerede i nat i sommerhusområde i Øster Hurup
112
Sommerhus på Stenkisten stod i flammer i nat
Sommerhus på Stenkisten stod i flammer i nat
112
Tyveri af dieselolie fra gravemaskine
Tyveri af dieselolie fra gravemaskine
112
El-værktøj og batterier endnu en gang i høj kurs ved indbrud
El-værktøj og batterier endnu en gang i høj kurs ved indbrud
112
Rutinekontrol blev til spirituskørsel
Rutinekontrol blev til spirituskørsel
112
Brand i elledninger i Arden
Brand i elledninger i Arden
112
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev