Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ugens Home | Charmerende og velholdt fritidshus i en idyllisk natur-oase

Hadsund og omegn
Søndag 15. november 2020 kl. 08:00

Ugens Home | Charmerende og velholdt fritidshus i en idyllisk natur-oase
Kæragervej 3, Ajstrup 9560 Hadsund


Af Carina Kondrup

Gemt væk fra omverdenen, bag høje træer og tætte buske finder vi denne perle!
AJSTRUP/DALSMINDE - Unikt og yderst charmerende fritidshus med en virkelig idyllisk beliggenhed kan nu blive dit! Flot velholdt med bl.a. anneks fra 2009 og tag fra 2015.

Se pris og flere billeder her >>>

Holder du af lange gåture, golf og/eller fiskeri? Så er området ved Ajstrup/Dalsminde lige noget for dig! Området er utrolig roligt og meget naturrigt med skov og ikke mindst fjorden. Her er mange gode områder til at trække i et par vaders og slynge snøren ud, eller smide jollen, kajakken eller kanoen i vandet og få sig en sejltur på fjorden.
Et hav af naturoplevelser gemmer sig i området - det er bare at komme afsted!

Huset indeholder:
Man træder indenfor i huset, i et hyggeligt køkken på venstre hånd. Allerede her mærker man den retro-stil som kendetegner huset - men på en moderne og cool måde. Videre har vi stuen med sofagruppe, brændeovn (fra 2007), "spisestue" i ét og gode hyggekroge hvor du kan få læst den bog du aldrig når derhjemme. Her er der i 2007 indsat flotte skråvinduer som hiver naturen indenfor og samtidig giver et helt fantastisk lysindfald! Disse "levende malerier" ændrer sig sammen med årstiderne og sørger hele tiden for, at du året rundt føler dig tæt på naturen. Det samme gør sig gældende for det store vinduesparti som er indsat ud mod terrassen. Her er tænkt over detaljerne, og lyset er et gennemgående tema i huset. Ligeledes er der 2 store vinduer i gavlen med kipførte lofter.

Videre i huset er der et velindrettet badeværelse, 2 gode værelser samt en hyggelig hems. 2 ekstra sovepladser findes i det flotte anneks på den anden side af terrassen - opført i 2009.

Den store terrasse binder både hus og gæstehuset godt sammen og man kan tydeligt forestille sig de lange sommerdage med både leg i haven, grill-hygge på terrassen og sene sommeraftener i godt selskab.
Derudover er der et udhus på 6 m2 til opbevaring.

Den frodige have med høje træer og tætte buske, gemmer sommerhuset væk fra omverdenen, og du kan således sidde i fuldstændig fred og ro - fuldstændig ugeneret og privat.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Forurening øst for Hadsundbroen
Forurening øst for Hadsundbroen
Hadsund og omegn
Ny brugt bil i påsken? - Så kig ind til døgnåbent hos Damkjers Biler
Ny brugt bil i påsken? - Så kig ind til døgnåbent hos Damkjers Biler
Hadsund og omegn
Fighterne for livet prøvede kræfter med HjerteLungeRedning
Fighterne for livet prøvede kræfter med HjerteLungeRedning
Hadsund og omegn
HB Petanque hejste flaget til en ny sæson
HB Petanque hejste flaget til en ny sæson
Hadsund og omegn
Hadsund dreng forsvarer PhD i krydsfeltet mellem kunstig intelligens og byggeri
Hadsund dreng forsvarer PhD i krydsfeltet mellem kunstig intelligens og byggeri
Hadsund og omegn
Årsmøde med gule ærter
Årsmøde med gule ærter
Hadsund og omegn
Brugte biler så langt øjet rækker hos Damkjers Biler
Brugte biler så langt øjet rækker hos Damkjers Biler
Hadsund og omegn
Overskudsdeling fra Genbruget Hadsund
Overskudsdeling fra Genbruget Hadsund
Hadsund og omegn
Åbent hus hos Nørklerne - kom og få en snak i morgen
Åbent hus hos Nørklerne - kom og få en snak i morgen
Hadsund og omegn
Ungdomshus i Hadsund er nu endnu tættere på mål
Ungdomshus i Hadsund er nu endnu tættere på mål
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev