Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ugens Bolig | Meget velpasset villa i Havndal - og samtidig mulighed for erhverv!

Hadsund og omegn
Fredag 20. marts 2020 kl. 16:30

Ugens Bolig | Meget velpasset villa i Havndal - og samtidig mulighed for erhverv!
Håndværkervænget 7, 8970 Havndal


Af Klaus Hansen

I Havndal finder vi denne store og særdeles velpassede rødstensvilla fra 1982. Villaen byder på 187 gode og velindrettede boligkvadratmeter, fordelt med 144 m2 i stueplan og 43 m2 i kælderen.

Huset fremtræder nænsomt vedligeholdt og samtidig lyst og venligt og med gode store regulære rum. Kælderen er med særskilt indgang, og samtidig er denne både høj og boliganvendelig! Her er også en integreret garage på 29 m2, som snildt kan tillægges boligen, hvis dette ønskes?

Se pris og flere billeder >>>

Ejendommen er beliggende på en dejlig stor grund på 2.479 m2. Der er anlagt bred indkørsel og stor gårdsplads, alt belagt med perlesten. Haven er et kapitel for sig - hyggelig, flot og meget velpasset! Anlagt med græsplæne, og krydret med forskellige træer, buske og bede samt stor køkkenhave, drivhus mv.

Desuden hele 3 stenbelagte terrasser og flere skønne hyggekroge rundt om huset, så der altid kan findes et sted med sol og læ! Der er så megen sjæl på stedet, og alt bærer tydeligt præg af, at familien virkelig har nydt udelivet! Det samme har fasanen Viggo, som næsten dagligt er kommet forbi for at blive fodret - så ham skal køber virkelig love at tage godt imod!

Til ejendommen hører også en stor fritliggende bygning, opført i 1980 i gasbeton (tidl. øldepot!), og på 273 m2. Denne bygning åbner virkelig op for et hav af anvendelsesmuligheder, hvor kun fantasien sætter grænsen for fremtidigt brug! Registreringen som erhverv er bevaret på bygningen, og samtidig er der højt til loftet - så her kunne være ideelle muligheder for fx mekaniker, vognmand, snedker, tømrer og andre erhverv med behov for god lagerplads!

På mere privat basis kunne bygningen fx bruges til opbevaring af campingvogne, eller anvendes af hobbymekanikere, veteranbil- og motorcykel-entusiaster!

Selve villaen har følgende indretning:

I stueplan: Bryggers/baggang. Køkken med god spiseplads. Stor vinkelstue med masser af lysindfald og udgang til to af husets terrasser. Vindfang/entré. Fordelingsgang med nedgang til kælderen. Badeværelse med både bruseniché og badekar samt gulvvarme. Soveværelse og yderligere to gode værelser.

Kælderen indeholder: Særskilt indgang til fordelingsgang med bl.a. trappe til stueplan. Badeværelse med bruseniché. Værelse. Garage. Som nævnt kan garagen på 29 m2 snildt tillægges boligen, hvis dette ønskes? Kælderen rummer i alt 72 m2, og med den særskilte indgang kunne den være ideel som evt. særskilt lejlighed/teenage-afdeling!

Udenfor finder vi endvidere carport/redskabsrum og brændeskur/udhus.

Kort sagt en særdeles interessant ejendom, som henvender sig til et bredt publikum! En ejendom med masser af muligheder!

Byen Havndal har det hele, lige fra dagpleje, børnehave, skole, SFO, fitnesscentre, idrætsanlæg og hal, godt foreningsliv og meget mere. Desuden er fint udbud af forretninger i form brugs, bager, slagter og frisører! Havndals beliggenhed er meget central med kun 10 minutters kørsel til Hadsund, ca. 20 minutter til Randers, og tilsvarende kort afstand til både Mariager og Hobro! Omkring byen finder vi endvidere masser af smuk natur, hvor bl.a. cyklen og løbeskoene kan luftes!
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Forurening øst for Hadsundbroen
Forurening øst for Hadsundbroen
Hadsund og omegn
Ny brugt bil i påsken? - Så kig ind til døgnåbent hos Damkjers Biler
Ny brugt bil i påsken? - Så kig ind til døgnåbent hos Damkjers Biler
Hadsund og omegn
Fighterne for livet prøvede kræfter med HjerteLungeRedning
Fighterne for livet prøvede kræfter med HjerteLungeRedning
Hadsund og omegn
HB Petanque hejste flaget til en ny sæson
HB Petanque hejste flaget til en ny sæson
Hadsund og omegn
Hadsund dreng forsvarer PhD i krydsfeltet mellem kunstig intelligens og byggeri
Hadsund dreng forsvarer PhD i krydsfeltet mellem kunstig intelligens og byggeri
Hadsund og omegn
Årsmøde med gule ærter
Årsmøde med gule ærter
Hadsund og omegn
Brugte biler så langt øjet rækker hos Damkjers Biler
Brugte biler så langt øjet rækker hos Damkjers Biler
Hadsund og omegn
Overskudsdeling fra Genbruget Hadsund
Overskudsdeling fra Genbruget Hadsund
Hadsund og omegn
Åbent hus hos Nørklerne - kom og få en snak i morgen
Åbent hus hos Nørklerne - kom og få en snak i morgen
Hadsund og omegn
Ungdomshus i Hadsund er nu endnu tættere på mål
Ungdomshus i Hadsund er nu endnu tættere på mål
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev