Del på Facebook   Print siden

Udvikling bekymrer: Flere unge går i solarium

Danmarkidag
Onsdag 5. oktober 2022 kl. 11:00

Udvikling bekymrer: Flere unge går i solarium
Foto: Solkampagnen


Andelen af unge solariebrugere er steget fra 10 pct. i 2019 til 16 pct. i 2021. Den nye udvikling er bekymrende, mener Kræftens Bekæmpelse, der efterlyser politisk handling.

På trods af gentagende advarselskampagner, der understreger, at solariebrug er kræftfremkaldende og en meget usund metode til at opnå en solbrun kulør, er der stadig unge mennesker, der lægger sig i "boksen".

Og gruppen af unge solariebrugere ser desværre ud til at være voksende.

I en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelses Solkampagne angiver 16 pct. af de 1.008 adspurgte 15-25-årige, at de har været i solarium inden for det seneste år. I 2019, da der sidst blev lavet en lignende undersøgelse, var andelen på 10 pct.

Stigningen sker efter en årrække, hvor andelen af unge solariebrugere først faldt og herefter lå relativt stabilt.

Hos Kræftens Bekæmpelse vækker de nye tal bekymring:

- Solariebrug er især skadeligt for børn og unge. Går man i solarium, før man fylder 35 år, øges risikoen for modermærkekræft med 59 pct. Derfor er det særligt bekymrende, at solariebrug er blevet mere udbredt netop blandt unge, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelses Solkampagne

Solarielov har ikke løst problemerne
Danmark fik i 2014 sin allerførste solarielov. Loven indeholdt blandt andet krav til strålingsniveau i solarier samt krav om en synlig advarselsplakat fra Sundhedsstyrelsen i alle solcentre.

Kræftens Bekæmpelse og flere andre organisationer kæmpede dengang for, at loven også skulle indeholde en 18-års aldersgrænse for solariebrug. Det var der imidlertid ikke politisk flertal for, og det er i dag fortsat tilladt for alle, uanset alder, at gå i solarium.

Et af argumenterne, der dengang blev brugt imod en 18-års aldersgrænse var, at der alligevel næsten ikke var nogen unge, der gik i solarium længere.

Med det store fald i andelen af unge solariebrugere, man havde set de seneste år (fra 40 pct. i 2008 til 10 pct. i 2013) var unges solarieforbrug et problem, der så ud til at løse sig selv. De nye tal viser imidlertid, at hverken tiden eller solarieloven har fået unge ud af solarierne - tværtimod er udviklingen vendt.

- Solarieloven fra 2014 indeholdt nogle udemærkede elementer til at skabe mere kontrol med de danske solcentre, men problemet med unges solarieforbrug er slet ikke løst. De nye tal bør være et tydeligt vink til politikerne på Christiansborg om, at det her 8 år efter solarielovens indtræden, er tid til at genbesøge den, siger Peter Dalum.

Indfør en 18-års aldersgrænse
Ifølge den nye rapport var over halvdelen af de unge solariebrugere under 18 år, da de gik i solarium første gang - og hele 12 pct. var under 14 år.

Peter Dalum er ikke i tvivl om, at en 18-års aldersgrænse for solariebrug vil have en gavnlig effekt:

- Ved at indføre en aldersgrænse på 18 år, sender politikerne et tydeligt signal om, at børn og unge bør holde sig langt væk fra solariet. Mange af dem, der går i solarium i dag, ville måske slet ikke være startet, hvis de skulle være 18 år, før det var tilladt. En aldersgrænse vil hæve debutalderen og få færre til at gå i solarium - og på sigt vil det forebygge kræft, siger Peter Dalum.

Beregninger viser, at 1.942 danskere ville havet undgået diagnosen modermærkekræft i 2045, hvis Danmark havde indført en 18-års aldersgrænse i 2014, da Danmark fik sin første solarielov.

Danmark er et af de eneste lande i Vesteuropa, der endnu ikke har en 18-års aldersgrænse for solariebrug.

Og ifølge den nye rapport vil lovgivning på området ikke møde meget modstand blandt de 15-25-årige, for 72 pct. støtter op, og kun 18 pct. er imod en 18-års aldersgrænse.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Flere tager til landskamp på stadion
Flere tager til landskamp på stadion
Danmarkidag
Skarp vejrovervågning holder Kong Vinter i skak
Skarp vejrovervågning holder Kong Vinter i skak
Danmarkidag
Dyreværnets internat har flere indleverede hvalpe end tidligere!
Dyreværnets internat har flere indleverede hvalpe end tidligere!
Danmarkidag
Drop ikke julebelysningen helt den er med til at forhindrer indbrud og andre tyverier.
Drop ikke julebelysningen helt den er med til at forhindrer indbrud og andre tyverier.
Danmarkidag
For mange unge kører fulde på cykel
For mange unge kører fulde på cykel
Danmarkidag
En 28-årig mand fik 60 dages fængsel for at have delt blandt andet film, tv-serier
En 28-årig mand fik 60 dages fængsel for at have delt blandt andet film, tv-serier
Danmarkidag
Julefrokosterne er over os dermed også risiko for spritbilister på vejene
Julefrokosterne er over os dermed også risiko for spritbilister på vejene
Danmarkidag
Mug i lasagneplader
Mug i lasagneplader
Danmarkidag
Delebilisme kan give stor økonomisk gevinst
Delebilisme kan give stor økonomisk gevinst
Danmarkidag
Advarsel om mugdannelse i mayonnaise
Advarsel om mugdannelse i mayonnaise
Danmarkidag


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev