

Udvikling af vinterbadefacilliteter i Snæbum Sø
Hobro og omegnLørdag 2. januar 2021 kl. 16:00

Fra projektbeskrivelse |
Af Carina Kondrup
På et udvalgsmøde d. 5. januar 2021 skal Udvalget for Kultur og Fritid behandle en ansøgning om en mobil badeplatform i Snæbum Sø
Anledning
I forbindelse med en særlig udviklingspulje til større landdistriktsprojekter, bevilgede Udvalget for Kultur og Fritid i januar 2017 100.000 kr. til udvikling af vinterbadefacilliteter i Snæbum Sø. Grundet nogle efterfølgende klagesager, har man lokalt valgt at revidere projektet, således at der i stedet ansøges om en mobil badeplatform.
Indstilling
Direktøren for Kultur og Fritid indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid:
1. At der bevilges et tilskud på 45.330 kr. til projektet.
Inddragelse
Lokalrådet er inddraget og projektet ligger forankret her.
Sagsfremstilling
Efter bevilling af midler til projektet i 2017, har kommunen modtaget en række henvendelser fra lokale borgere, der var modstandere af det oprindeligt ansøgte projekt, der omfattede badebro, saunahytte, lege og fitnessfacilliteter.
Sagen har været behandlet i Mariagerfjord Kommunens naturafdeling, og der er givet tilladelse til etableringen af selve pontonbadebroen. Lokalrådet i Snæbum har indsendt fornyet projektansøgning, og ansøger alene om at etablere broen, dog som en mobil enhed (platform/tømmerflåde). Platformen vil kunne flyttes rundt i søen efter behov, og opfylde flere formål, bl.a. fiskeri, landingsplads for kanoer og mindre både osv. Lokalrådet vil sikre forsvarlig opbevaring og drift/vedligeholdelse. Man har ligeledes forpligtet sig til, at de sikkerhedsmæssige forhold bliver håndteret.
I modsætning til det oprindelige projekt, der var forankret i en nystartet forening, er projektet nu forankret i Lokalrådet. Vurderingen er, at dette sikrer den bredere forankring i lokalområdet. I forvejen har private aktører tømmerflåder og småbåde i søen, og den daglige opbevaring, drift og administration af Lokalrådets projekt er aftalt forankret hos bestyrelsens medlemmer.
Lokalrådet har i samarbejde med forsamlingshuset etableret nogle af de øvrigt påtænkte aktiviteter i det oprindelige projekt (legeplads, petanquebane) med finansiering via private fonde.
Fagenheden for Kultur og Fritid har tillige oversendt ansøgningen til kommunens naturgruppe med henblik på en udtalelse om det reviderede projekt, under indtryk af den lange historik, der har været på sagen.
Økonomi
Tilskuddet til det oprindelige projekt (100.000 kr. ) er reserveret på puljen med særlige tilskud til landdistrikterne. Ikke forbrugte midler går retur til puljen.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hobro og omegn
![]() Hobro Brød: Vi søger 3 nye kolleger snarest muligt Hobro og omegn | ![]() | ![]() Øl, sodavand og værktøj stjålet fra adresser i Gettrup Hobro og omegn | ![]() | ![]() Mand i besiddelse af 1000 piller og koster fra indbrud ved Postnord Hobro Hobro og omegn |
![]() | ||||
![]() På ski på golfbanen i Hobro Hobro og omegn | ![]() | ![]() Dødsfald | Hobro Hobro og omegn | ![]() | ![]() Pakker og breve stjålet fra Postnord i Hobro Hobro og omegn |
![]() |