Annonce
Del på Facebook   Print siden

Uafgjort på Hancock Arena

Hobro og omegn
Fredag 4. december 2020 kl. 22:30

Uafgjort på Hancock Arena
Foto: Dannie Rosenkrantz


AF MIKKEL HØJBO

Hobro IK skulle op på hesten igen efter hjemmebanenederlaget til Hvidovre IF. Dette skulle ske i aftenens kamp på udebane mod Skive IK, i ”Kampen om Sportcolaen”, som den er blevet døbt.

Hobro IK, der til dagens kamp spillede helt i hvidt, stillede op i en 3-4-3 formation. Fra start havde Hobro IK bolden mest og pressede første gang på efter få minutter, da de to wingbacks, Jacob Tjørnelund og Mathias Haarup stormede frem, men den sidste skarphed i aflevering manglede og der blev ikke mål i denne situation.

Som desværre mange gange før i denne sæson, kom hjemmeholdet hurtigt foran. Efter 10 minutter bragte André Bjerregaard hjemmeholdet foran efter en afslutning midt for mål.

Hobro IK jagtede det udlignende mål og var igen spilstyrende i kampen og det medførte flere afslutninger, blandt andet fra Edgar Babayan.

Skive IK arbejdede sig bedre ind i kampen og efter et kvarters spil, sværmede hjemmeholdet omkring Hobro IKs felt i et par minutter, men i denne omgang holdt Hobro IK-forsvaret stand.

Der var ikke mange chancer og næste chance i kampen kom efter en 30. minutters tid. Denne chance tilfaldt igen Edgar Babayan. Efter et indlæg fra Mathias Hararup ender bolden ved den armenske offensivspiler, der finder tre mand, men hans afslutning ryger langt over mål.

Selvom Hobro IK pressede på, var det Skive IK der yderligere bragte sig foran. På en omstilling modtager Thomas Santon bolden på kanten af feltet, han trækker ind i banen og sparker bolden i det lange hjørne, til øjebliksstillingen 2-0.

Kort før pausefløjtet, var Skive IK igen på spil, men i denne omgang blev bolden reddet på stregen og Adrian Kappenberger kunne efterfølgende samle bolden op.

Pause

Hobro IK skulle jagte minimum to mål efter pausen, og derfor blev Danny Amankwaa sat ind i stedet for Simon Jakobsen.

Skive IK var tilfredse med føringen og lurede på kontraangreb. Hjemmeholdets målmand trak samtidig tiden, hvert øjeblik han havde muligheden for det.

Hobro IK forsøgte og forsøgte, men Skive IK forsvarede godt. Efter en lille times tid, overså dommeren måske en straffespark, men fløjten forblev i denne situation tavs.

Hobro IK fik reduceret efter 62 minutter. Mikkel M.P. slår et perfekt indlæg mod bagerste stolpe og her dukker Mads Hvilsom selvfølgelig op og sparker bolden i mål. Det var Mads Hvilsoms 10. ligamål i denne sæson.

Kort efter, i det 66. minut, fik Hobro IK endnu en dødbold og endnu en gang tog Mikkel M.P. sig af den. Også dette frispark blev slået perfekt, denne gang i panden af Tobias Salquist, der flot headede bolden i mål. Stillingen var nu 2-2.

Efter Hobro IKs udlignende mål kom Skive IK frem til en stor chance, men Adrian Kappenberger leverer en flot redning og får reddet bolden på stolpen og dermed afværget.

Begge hold havde store chancer i de sidste minutter, men ingen af holdende fik scoret og kampen ender 2-2, i en kamp, hvor de to hold var bedst i hver sin halvleg.

Kampfakta:
Skive IK 2 – 2 Hobro IK (2-0)

Mål:
Skive IK 1 - 0 Hobro IK, André Bjerregaard (11. min.)
Skive IK 2 – 0 Hobro IK, Thomas Santos (38. min.)
Skive IK 2 – 1 Hobro IK, Mads Hvilsom (62. min.)
Skive IK 2 – 2 Hobro IK, Tobias Salquist (66. min.)

Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Tobias Salquist – Simon Jakobsen – Jesper Bøge
Mathias Haarup - Mikkel M.P.(C)– Christian Cappis – Jacob Tjørnelund
Edgar Babayan - Alexander Baun - Mads Hvilsom

Udskiftninger:
Ud: Simon Jakobsen – Ind: Danny Amankwaa (46 min.)
Ud: Alexander Baun – Ind: Thomas Enevoldsen (68. min.)
Ud: Jesper Bøge – Ind: Hugo Andersson (78. min.)

Ubenyttede spillere: Magnus Kristensen, Christian Hørby, Amel Mujanic og Jonas Brix-Damborg.

Advarsel:
Peter Sørensen, Hobro IK (65. min.)
Jacob Vetter, Skive IK (66. min.)
Mads Hvilsom, Hobro IK (70. min.)
Ludvig Henriksen, Skive IK (72. min.)
Sebastian Buch, Skive IK (80. min.)

Dommer:
Patrick Remon Gammelholm

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev