Annonce
Del på Facebook   Print siden

Tyverier fra kirker – flere mistænkte varetægtsfængslet

112
Fredag 19. august 2022 kl. 17:18

Tyverier fra kirker – flere mistænkte varetægtsfængslet
Arkivbillede


Af Lone K. Hansen

Tyverier fra kirker – flere mistænkte varetægtsfængslet

Efter en kvik borgerhenvendelse pågreb Nordjyllands Politi i går torsdag den 18. august 2022 fem personer, som mistænkes for at stå bag indbrud i en række nordjyske kirker. Tre af de mistænkte blev varetægtsfængslet i dag efter et lukket grundlovsforhør ved Retten i Hjørring.

Torsdag eftermiddag den 18. august kunne en vaks sommerhusgæst i nærheden af Furreby Kirke ved Løkken se, at der foregik noget lusket ved kirken. Han greb en kikkert og opdagede, at flere personer var i færd med at slæbe stole ind i en hvid varevogn. Han ringede straks til Nordjyllands Politi, som sendte flere patruljer til området.

En hundepatrulje fandt varebilen på en adresse i Saltum, hvor man kunne tælle et større antal designerstole i lastrummet. Endnu flere designerstole blev fundet i et kælderrum på adressen. Fem personer blev anholdt, to af dem er nu løsladt igen, mens de resterende tre blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring i dag fredag kl. 13.00. Her blev de alle tre varetægtsfængslet; de to personer i fire uger og den tredje i 14 dage.

Efterforskningsleder i sagen Ulf Munch Sørensen, Nordjyllands Politi, udtaler:

”Den seneste tid har vi oplevet en række indbrud i nordjyske kirker, hvor tyvene er gået efter alt fra designerstole til havetraktorer. Det har skabt både irritation og utryghed, så vi er glade for at kunne pågribe denne gruppe, som vi umiddelbart kan knytte til en række af forholdene.”

Ulf Munch Sørensen sender i samme ombæring en anerkendende hilsen til den opmærksomme borger, som reagerede prompte på sin mistanke og kontaktede Nordjyllands Politi:

”Det er uvurderligt for vores arbejde, at borgerne er opmærksomme og retter henvendelse til os i tilfælde som dette.”

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Glemte at betale for boremaskiner til en værdi af 20.000 kroner
Glemte at betale for boremaskiner til en værdi af 20.000 kroner
112
40 sager: Tungtvognscenter og operativ færdsel holdt kontroller på motorvejen
40 sager: Tungtvognscenter og operativ færdsel holdt kontroller på motorvejen
112
En hel del el-værktøj stjålet fra garage i Hvilsom
En hel del el-værktøj stjålet fra garage i Hvilsom
112
Indbrud på landejendom på Egebakkevej i Lillearden
Indbrud på landejendom på Egebakkevej i Lillearden
112
Nordjyllands Politi guider til en sikker blå mandag
Nordjyllands Politi guider til en sikker blå mandag
112
Bøvl på Buddy Holly: Flækket øjenbryn og flækket tand
Bøvl på Buddy Holly: Flækket øjenbryn og flækket tand
112
Længere tids efterforskning af indbrud kulminerede i nat i sommerhusområde i Øster Hurup
Længere tids efterforskning af indbrud kulminerede i nat i sommerhusområde i Øster Hurup
112
Sommerhus på Stenkisten stod i flammer i nat
Sommerhus på Stenkisten stod i flammer i nat
112
Tyveri af dieselolie fra gravemaskine
Tyveri af dieselolie fra gravemaskine
112
El-værktøj og batterier endnu en gang i høj kurs ved indbrud
El-værktøj og batterier endnu en gang i høj kurs ved indbrud
112
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev