Annonce
Del på Facebook   Print siden

Trods pollenallergi: Sådan får du en god hverdag udenfor

Danmarkidag
Søndag 19. april 2020 kl. 16:00

Trods pollenallergi: Sådan får du en god hverdag udenfor
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Mange skoleelever, institutionsbørn, pædagoger, lærere og dagplejere skal ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer være mere udendørs for at mindske spredningen af corona-virus i forbindelse med genåbning.

Men har man et barn med pollenallergi, kan mere tid udenfor give barnet generende symptomer i dagens løb, når eksempelvis pollenniveauerne er i top midt på dagen. Pollenallergi giver bl.a. symptomer som høfeber, hvor barnet nyser, næsen løber og øjnene klør.

Pædagoger og lærere med pollenallergi og høfeber kan på samme måde føle sig hæmmede af nys, kløe og løbende næser.

Det er derfor meget vigtigt at være velbehandlet for sin pollenallergi, så der kan leges og læres frit på legepladserne rundt omkring i landet. Det gælder både for børn og voksne, skriver Astma-Allergi Danmark i en pressemeddelelse.

Prøv dig frem
For at behandle høfeber bedst muligt, er det ofte nødvendigt, at man prøver sig frem. Mængden af medicin, og hvilket præparat der virker bedst, er nemlig forskelligt fra person til person.

Mange er ikke er klar over, at man kan forsøge sig med andre præparater end det, man fik udskrevet i første omgang, eller supplere med øjendråber eller næsespray. Man bør sammen med lægen finde den behandling, der hjælper på ens egne eller ens barns symptomer og giver færrest bivirkninger, lyder anbefalingen fra Astma-Allergi Danmark.

De fleste mennesker med høfeber kan stort set undgå symptomer ved optimal behandling.

Brug Astma-Allergi Danmarks pollenservices til at optimere din behandling
Astma-Allergi Danmark, som er organisationen bag pollentællingerne i Danmark, tilbyder en række af services, der gør livet nemmere for de danske pollenallergikere.

En dagbog over pollental og symptomer kan give et overblik over, hvordan man bliver påvirket af allergien. Det kan sammen med en samtale med patienten hjælpe lægen til at nå frem til den rigtige behandling. Med den smarte dagbogsfunktion i Astma-Allergi Danmarks gratis app Dagens Pollental er det nemt at danne sig et overblik.

Man kan også vælge at modtage de daglige pollental og -varslinger sammen med gode råd i mailbakken med Dagens Pollenmail, og man kan følge sæsonens forløb med de interaktive pollengrafer. Find alle pollenservices fra Astma-Allergi Danmark her: https://hoefeber.astma-allergi.dk/hoefeber/pollen.

Høfeber eller corona-symptomer?
Det kan desuden være svært at skelne mellem, om ens symptomer skyldes COVID-19 eller høfeber.

Et par tommelfingerregler kan indikere, om man er ramt af høfeber eller forkølelse med corona – men det er vigtigt at huske, at man både kan være ramt af høfeber og COVID-19 samtidig.

Man bør derfor følge myndighedernes anbefalinger om at holde sig hjemme, hvis man er det mindste i tvivl. Og altid rådføre sig med lægen, hvis man er i tvivl om symptomer og forholdsregler.

Følgende tommelfingerregler kan indikere, om man er ramt af høfeber eller COVID-19:

• Virker din sædvanlige behandling mod høfeber – fx næsespray, øjendråber og antihistamintabletter, så du er symptomfri eller næsten symptomfri? Så er du sandsynligvis ikke ramt af COVID-19.

• Er dit snot hvidt eller gult/grønt? Er det hvidt og klart snot, tyder det på høfeber. Snot er dog altid hvidt og klart i de første dage af en forkølelse, så du skal være særlig opmærksom, hvis snottet ændrer farve.

• Mange – men ikke alle – som rammes af COVID-19, får feber og ondt i halsen. Disse symptomer opleves som oftest ikke ved høfeber, som til gengæld ofte giver kløe i øjne og næse.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

God udsigt: God investering eller dyr affære?
God udsigt: God investering eller dyr affære?
Danmarkidag
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev