Annonce
Del på Facebook   Print siden

Trods corona viser indsatsen mod kræft solide resultater

Danmarkidag
Onsdag 25. november 2020 kl. 08:50

Trods corona viser indsatsen mod kræft solide resultater
Foto: Region Nordjylland


Af Carina Kondrup

Afdelingerne er presset af Covid-19, men alligevel er det lykkedes Aalborg Universitetshospital at give flere patienter hurtig udredning og vished om deres sygdom.

Personale presset af Covid-19

Trods corona-epidemien præsterer Aalborg Universitetshospital særdeles gode resultater på kræftpakkeforløb. Det er det tilrettelagte forløb af undersøgelser og behandling, som sikrer patienten hurtig vished om sin diagnose.

I oktober har opfyldelsen af målene for kræftpakkeforløb været oppe på 89 procent på Aalborg Universitetshospital. Det er ikke set højere på hospitalet.

- Det er stærkt gået, og så i en tid med Covid-19, hvor mange af hospitalets medarbejdere er ekstra pressede. Vi var bekymrede for, at patienter, som ikke var ramt af corona-virus, skulle udeblive, men jeg må konstatere, at antallet af kræftpakkeforløb har været uændret, og det understreger bare, hvilken præstation det her er. Vi har været i stand til på samme tid at omstille vores beredskab til corona-epidemien og fastholde og gennemføre undersøgelse og behandling af kræftpatienter, siger lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt.

Det er samtlige afdelinger, som udreder og behandler kræft, der har bidraget til den positive udvikling.

Svær ventetid for patienten

I starten af coronakrisen var der et mindre fald i henvisninger fra de praktiserende læger til udredning for kræft, men generelt ligger antallet af henvisninger i 2020 på niveau med 2019. Så patienterne er mødt frem – måske med en mindre forsinkelse.

Oktober-tallet omfatter 240 kræftpakkeforløb i alt i Region Nordjylland, hvoraf Aalborg Universitetshospital tegner sig for de 229. De resterende pakkeforløb er gennemført på Regionshospital Nordjylland.

- For patienterne er det helt afgørende, at der sættes ind med udredning og behandling i rette tid, når vi taler om kræft, og desuden er de fine resultater for oktober et udtryk for, at vi tager patienternes tid alvorligt. Det er ikke rart at gå og vente på svar, hvis der er mistanke om alvorlig sygdom, siger lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt.

Hvert pakkeforløb indeholder en målsætning for, hvor lang tid der må gå, fra patienten henvises til undersøgelser, til patienten kommer i behandling.

For kræftpakkeforløb gælder forskellige anbefalede forløbstider alt afhængig af, hvor tidskritisk sygdomsudviklingen er. For nogle kræftformer er den anbefalede forløbstid få dage fra udredning til behandling, mens indsatsen over for andre kræftformer kan have længere tid at løbe på.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Danmarkidag
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev