Annonce
Del på Facebook   Print siden

Tredje sejr i streg til Hobro IK

Hobro og omegn
Tirsdag 29. september 2020 kl. 20:55

Tredje sejr i streg til Hobro IK
Foto: Dannie Rosenkrantz


AF ALEXANDER SØGAARD STEN

Peter Sørensen har ikke været nærig, når det drejer sig om at give tidlig debut til nye spillere i Hobro IK. Tirsdag aften var heller ikke en undtagelse, i og med Amel Mujanic startede inde mod Skive IK. Den 19-årige svensker er tredje spiller i rækken, som blive udlejet til Hobro IK fra Malmö FF.

I sidste hjemmekamp mod FC Fredericia var kaptajn Damborg-Brix tæt på at blive skiftet ud, men i dagens kamp var han tæt på en assist allerede efter fire minutter. Inden han modtog bolden fra Haarup inde i banen, havde han allerede råbt “Deedson” og med kirurgisk præcision ramte han rigtig nok Deedson. Hobro IK’s nummer 11 rullede nemt to spillere, men afslutningen løb desværre ud i sandet.

Få minutter senere var det Haarup der sendte Hvilsom i dybden, da han luskede bag et uopmærksomt Skive-forsvar. Inde i feltet fik han sendt en god flugter afsted, men Bobjerg Jakobsen mellem stængerne hev en flot redning og af hatten.

Halvvejs i første halvleg kom der flere og flere boldtab centralt på banen, desværre for Hobro IK. Dette førte til den største chance i kampen, da Sebastian Denius fra Skive IK ramte stolpen efter at have tørret Haarup godt og gevaldigt i feltet. Selvom det var indersiden af stolpen, så krydsede bolden aldrig stregen.

Netop på den centrale del af banen var Mujanic placeret på. Lige efter Skives skud på stolpen, fik han sendt en lækker chip-bold ind i låget på M.P, men selvom den lokale knægt kan mange ting med og uden bolden, så er hovedstødet desværre ikke spidskompetencen og bolden blev reddet af Skives målmand. Angrebet efter havde Deedson også en god hovedstødschance, men igen igen blev stillingen ved 0-0.

De få store chancer og mange halve chancer blev i det 35’ minut endelig forløst. En bold faldt ned for fødderne af Thomas Enevoldsen på kanten af feltet, der resolut hakkede på kassen. På vej mod målet sætter Hvilsom elegant skinnebenet på, som nu hermed er blevet en signatur-scoring fra “Hvilo”, da det var anden hjemmekamp i streg.

Syv minutter senere fik Enevoldsen dog revanche og kom på tavlen. Tjørnelund tilkæmpede sig bolden i Skives felt og faldt til jorden, da Thomas Santos tacklede ham bagfra. Ifølge tv-billederne tackler han på bolden, men dagens dommer Jacob Karlsen fløjtede og pegede på pletten. Straffesparket blev køligt omsat af Thomas Enevoldsen til 2-0, hvilket også var stillingen til pausen.

PAUSE

Hobro IK kom uændret ud til anden halvleg, men tændingen var der lige blevet skruet en my på. Der var nemlig kun spillet et minut, da Mujanic gik for hårdt ind i bolden og fik gult kort.

Første halvleg var fyldt med mange halve chancer og efter 50 minutter fortsatte kampbilledet. Med en flot vending sendte M.P sin direkte modstander ud efter Sportcola og lagde derefter bolden op til Enevoldsen. Den rutinerede angriber fik ikke lagt bolden helt perfekt tilrette, hvilket gjorde at hans afslutning aldrig blev helt giftig.

Dortmund har den gule mur, Villarreal den gule ubåd, Horsens den gule fare og i Hobro IK har vi den gule blok. Modstanderen som vil igennem den gule blok, bliver nødt til at bruge mere end hammer og mejsel, fordi blokken står utroligt godt defensivt og er svær at trænge igennem. Der skal bruges held for at trænge igennem og det var hvad der skete efter 67 minutter. En forholdsvis ufarlig omstilling til Skive IK endte med en afslutning fra Sebastian Denius, som Hugo Andersson desværre kom til at rette af og Adrian Kappenberger kunne ikke forhindre scoringen til 2-1.

Kampen begyndte at bølge frem og tilbage som kampen gik mod enden, og efter 80 minutter fik Hobro IK et frispark i højre siden af banen, som Jacob Tjørnelund skulle tage sig af. Med et flot ind-ad-skru sendte han bolden mod Skives mål, men bolden fik lidt for meget power og gik til målspark.

Havde man sat en kilometertæller på Deedson inden kampen, så var man ikke blevet overrasket hvis den eksploderede. Haitianeren var ene angriber i en stor del af anden halvleg, så det var en velfortjent klapsalve fra DS Arena, da han blev skiftet ud efter 87 minutter. Ind kom Mostafa Maher Maarouf i stedet.

I løbet af anden halvleg var der blevet skrabet sammen til fire minutters tillægstid, hvilket gjorde kampen endnu længere og nervepirrende at se. Heldigvis kom Skive IK aldrig frem til den store chance, så Hobro IK endte med at vinde kampen 2-1.

Næste kamp er den 3/10 klokken 13.30 ude mod Silkeborg IF og næste hjemmekamp er den 17/10 klokken 15.00 hvor HB Køge kommer på besøg.

Kampfakta
Mål:
35. 1-0 Mads Hvilsom (Thomas Enevoldsen)
42. 2-0 Thomas Enevoldsen på straffespark
67. 2-1 Sebastian Denius

Opstilling Hobro IK:
Adrian Kappenberger – Mathias Haarup Hugo Andersson, Tobias Salquist, Jacob Tjørnelund – Amel Mujanic, Jonas Brix-Damborg - Mads Hvilsom, Mikkel M.P Pedersen, Louicius Don Deedson – Thomas Enevoldsen

Udskiftninger:
69. Ind: Christian Hørby - Ud: Thomas Enevoldsen
87. Ind: Mostafa Maher Maarouf – Ud: Louicius Don Deedson
Ubenyttede spillere:
Jacob Samnik, Jesper Bøge, Frederik Elkær og Alexander Baun
Advarsler:
40. Thomas Santos, Skive IK
46. Amel Mujanic, Hobro IK
78. Frederik Mortensen, Skive IK
92. Mostafa Maher Maarouf, Hobro IK
Tilskuertal:

Dommer:
Jacob Karlsen
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev