

Træningssamling i Hadsund Roklub med personlig udvikling og samarbejde i fokus
HadsundOnsdag 25. juli 2018 kl. 16:00

Samarbejdslege er mere end bare leg! |
At blande børn mellem alderen 10-21 lyder umiddelbart som en problematisk opgave. I Hadsund Roklub er det dog intet problem.
.
Af Helle Schiønning
I uge 28 afholdt Hadsund Roklub atter sin træningssamling for unge roere – hele 34 af slagsen deltog. Hele ugen var spækket med samarbejdsaktiviteter, sjov leg, nye venskaber og selvfølgelig en masse roning, fortæller Lennart Vestergaard.
Træningssamlingen i Hadsund roklub har efterhånden været på programmet de sidste 5 år, hvor den hvert år er ekspanderet og flere unge er kommet til. Dette er ikke kun sket pga. mange medlemmer i klubben.
Simon Melander Sørensen, Fie Johansen og Lennart M. Vestergaard har de sidste 4 år sørget for at samlingen har haft noget helt specielt at byde på.
Samarbejdsøvelser og nye venskaber på tværs af aldersgrupper har været det største fokus for de tre unge tidligere eliteroere. Derfor har planlægningen for ugen altid været i højsædet, og de mange timer har heldigvis resulteret i, at et hav af unge og deres forældre planlægger ferie efter begivenheden, da de simpelthen må have ungerne med til samlingen.
I år er tidligere roer fra Hadsund Roklub nemlig Niclas Hvid Hansen trådt til som ekstra hjælp gennem ugen til både stor glæde for trænere og roere.
Fokus for ugen har hele tiden været at udvikle en uge, hvor de unge har mulighed for at etablere nye venskaber, bryde grænser, have det sjovt, udvikle sig personligt og ikke mindst udvikle sig teknisk i ro regi.
Ugen hjælper de unge til at udvikle sig teknisk på vandet. De har i løbet af ugen ca. 10 træningspas, hvor roningen er i fokus. Da aldersgruppen er blandet, giver træningssamlingen mulighed for de unge kan ”teste” sig selv overfor de lidt ældre roere, samtidig med at de har mulighed for at være sammen med deres forbilleder i klubben og lære af dem.
Gennem ugen står roerne i Hadsund Roklub samtidig selv for maden. Dette giver dem mulighed for at kunne lære at stå på egne ben, men samtidig også for at de kan snakke med de andre roere til samlingen, og skabe nye venskaber. De får altså selv noget ansvar, hvorfor ugen også må betegnes som en uge, hvor de selv har mulighed for at engagere sig og være med til at forme samlingen.
Ugen finder sted en gang hvert år i sommerferien, og der er mulighed for at finde videoer fra træningssamling på Youtube ved at søge på Hadsund Roklub, hvor der også vil kunne findes en video fra dette års samling om kort tid.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hadsund og omegn
![]() DET STORE BIGBAND JULESHOW med Frikvarteret Hadsund på torsdag - husk at få købt billet Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Beredskabet Mariagerfjord holder ÅBEN BUNKER søndag Hadsund og omegn |
![]() | ||
![]() I dag kommer julelastbilen til Als Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Konkurrencerådet har truffet afgørelse i sag om Lidl i Hadsund Hadsund og omegn |
![]() |
![]() Adventskoncert i velgørenhedens navn i Visborg Kirke Hadsund og omegn | ![]() | ![]() 80 unge til Bio Marathon i Hadsund Bio med Mariagerfjord Ungdomsskole Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Hvem har Hadsunds største julehjerte? - nomineringen lukker snart Hadsund og omegn |
![]() | ||||
![]() Skelund IF Fiva a side 2023 Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Her er plads til, at virksomhederne vokser Hadsund og omegn | ![]() | ![]() ÆldreSagen Hadsund inviterer til julefrokost Hadsund og omegn |
![]() |