Annonce
Del på Facebook   Print siden

Toyota leverer 500 brintbiler til OL i Paris 2024

Biler og Fritid
Mandag 2. oktober 2023 kl. 16:00

Toyota leverer 500 brintbiler til OL i Paris 2024
Toyota Mirai 10 skal kører rundt i Paris ved OL i 2024. Hele 500 stk. er der tale om. Foto: toyota.dk


Biler og Fritid: Palle Sund

Med mindre end et år til åbningsceremonien for de Olympiske Lege og Paralympiske Lege i Paris 2024 er forberedelserne i fuld gang i den franske hovedstad. Toyota, der er global mobilitetspartner for OL og PL, arbejder derfor også på højtryk for at gøre klar til indtoget af tusindvis af atleter, trænere, officials og ikke mindst tilskuere fra hele verden.

En del af Toyotas forberedende arbejde består i at sikre mobilitet for deltagerne under Paris 2024, hvilket bl.a. kommer til at ske med 500 Toyota Mirai brintbiler, der dermed bliver en del af den officielle olympiske bilflåde.

Som olympisk mobilitetspartner forpligter Toyota sig til at levere bæredygtige mobilitetsløsninger for at hjælpe med at opbygge et CO2-neutralt og inkluderende samfund.

Toyotas eget mål er at være helt CO2-neutral senest i 2050 på verdensplan - og allerede i 2040 i Europa. Det gælder både for udledningen fra køretøjer og fra koncernens fabrikker og forhandlere. Den hurtigste vej dertil sker gennem et samspil af flere forskellige elektrificerede teknologier som hybrid, plug-in hybrid, el og brint.

Brint produceret af vedvarende energi
Toyota Mirai er et af de nulemissionskøretøjer, der ultimativt skal være med til at fjerne CO2 fuldstændig fra den kørende flåde. Under Paris 2024 vil flåden af brintbiler blive tanket med brint, der er produceret ved brug af vedvarende energi leveret af den officielle brintleverandør under legene, Air Liquide.

Sammen med arrangørerne af OL og PL i Paris har Toyota et mål om at halvere udledningen af CO2 under Paris 2024 sammenlignet med de seneste lege i Europa. Dette skal bl.a. ske ved udelukkende at benytte elektrificerede personbiler som hybrid, plug-in hybrid, el og brint under det, der betegnes som verdens største sportsbegivenhed.

"At organisere et eksemplarisk og mere klimamæssigt ansvarligt OL og PL er et af de mål, vi har sat os med legene i Paris 2024. Vi er glade for, at Toyota hjælper os med at tage endnu et skridt i den retning med deres brintbil Mirai som en del af den officielle olympiske flåde," siger Tony Estanguet, præsident for Paris 2024.
Kilde: Toyota.dk

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

 Audi Q2 til en skarp pris
Audi Q2 til en skarp pris
Biler og Fritid
Renault Group kom stærkt ud af 2023
Renault Group kom stærkt ud af 2023
Biler og Fritid
Verdenspremiere på ID.7 Tourer
Verdenspremiere på ID.7 Tourer
Biler og Fritid
Ny type sommerdæk giver konkurrenter baghjul
Ny type sommerdæk giver konkurrenter baghjul
Biler og Fritid
Fransk familiebil er Årets Bil i Europa 2024
Fransk familiebil er Årets Bil i Europa 2024
Biler og Fritid
EU-bilsalget for 2024 blev skudt i gang med stor fremgang
EU-bilsalget for 2024 blev skudt i gang med stor fremgang
Biler og Fritid
Ford Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Biler og Fritid
Pumaen er sluppet løs
Pumaen er sluppet løs
Biler og Fritid
Nogle bilister lærer det desværre aldrig
Nogle bilister lærer det desværre aldrig
Biler og Fritid
Kia har udviklet en integreret snekæde-teknologi
Kia har udviklet en integreret snekæde-teknologi
Biler og Fritid
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev