Annonce
Del på Facebook   Print siden

Torvet i Øster Hurup fortsætter som Torvet

Hadsund og omegn
Tirsdag 7. april 2020 kl. 10:00

Torvet i Øster Hurup fortsætter som Torvet
Torvet som vi kender det - Når der ikke er corona-tilstande i Danmark ARKIVBILLEDE


Af Klaus Hansen

En tidligere ansat ved NOVO har sendt et forslag til navngivning af det nye bytorv i Øster Hurup til Mariagerfjord Kommune. Forslaget "Brødrene Pedersens Torv" har været sendt i høring ved det nedsatte Torveudvalg i Øster Hurup. Torveudvalget foreslår "Torvet" i stedet for.

Udvalget for Teknik og Miljø behandlede på møde den 1. april 2020, hvad bytorvet i Øster Hurup skal hedde.

Direktøren for Udvalget for Teknik og Miljø indstillede til Udvalget for Teknik og Miljø: At det nye bytorv i Øster Hurup navngives "Torvet".
En indstilling som udvalget godkendte.

Sagsfremstilling
Forslag til navngivning af torvet i Øster Hurup
Mariagerfjord Kommune har modtaget et forslag til et navn til det nye bytorv i Øster Hurup. Forslaget er Brødrene Pedersens Torv, og det kommer fra en tidligere medarbejder i NOVO, som har rødder i Øster Hurup.

Harald og Thorvald Pedersen er vokset op i Øster Hurup, hvor deres far var lærer på skolen i 45 år. Harald og Thorvald grundlagde i 1925 Novo Terapeutisk Laboratorium – nu NOVO - og de har ifølge ansøger aldrig glemt hvor de kom fra. De har ved flere lejligheder støttet projekter i Øster Hurup herunder opførelsen af Øster Hurup Havn og det offentlige strandareal ved Novolund.

Ansøger foreslår, at der på tårnet sættes information om, hvorfor torvet bærer navnet Brødrene Pedersens Torv:

”Torvet er navngivet efter brødrene Harald og Thorvald Pedersen, stifterne af Novo Terapeutisk Laboratorium grundlagt i 1925. Deres far var lærer i 45 år ved Hurup Skole, som netop lå, hvor det nye torv ligger”.

Høring af torveudvalget
Fagenheden har haft navneforslaget i høring hos Torveudvalget i Øster Hurup. Torveudvalget bemærker i sit høringssvar, at NOVO-fonden blev kontaktet i forbindelse med KUP-projektet (ombygning og opbygning af bytorvet), men fonden havde ikke interesse i projektet på daværende tidspunkt. Torveudvalget mener derfor ikke, at torvet skal opkaldes efter stifterne af NOVO. Torveudvalget foreslår i stedet, at bytorvet navngives "Torvet", da stedet allerede benævnes som sådan i byen.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund og omegn
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev