

To tømrer og snedker forretninger i Hobro er blevet til Hobro Tømrer og Snedker PS
Hobro og omegnTirsdag 23. februar 2021 kl. 08:50

Brian Mikkelsen - Thomas Poulsen - Esben Nørlem - Martin Klein Foto: Fjordavisen.nu |
Af Klaus Hansen
Fjordens Tømrer og Snedker har fusioneret med Hobro Tømrer og Snedkerforretning. De to virksomheder bliver samlet under navnet: Hobro Tømrer og Snedker PS.
Erfarne herrer der er vant til det gode samarbejde
Bag Fjordens Tømrer og Snedker stod Thomas Poulsen og Martin Klein og Hobro Tømrer og Snedkerforretning stod Esben Nørlem og Brian Mikkelsen.
Den nye virksomhed kommer fremover til at blive ledet af Thomas Poulsen, Martin Klein og Esben Nørlem. Brian Mikkelsen har ønsket ikke længere at være partner, men fortsætter som projektleder i Hobro Tømrer og Snedker PS. Det samme gør de tilsammen 15 medarbejder fra de to tømrervirksomheder, hvilket vækker glæde blandt de 3 partnere i Hobro Tømrer og Snedker PS.
Og samarbejdet er ikke fremmed for de to virksomheder, der tidligere har samarbejdet omkring projekter, hjulpet og lånt værktøj af hinanden. Derfor var det også en oplagt ide at fusionere de to virksomheder og sammen tage et skridt fremad sammen.
De 3 partnere ser da også gode muligheder i, at de nu er en større virksomhed, der sammen kan varetage opgaverne, til gavn for den trofaste kundekreds i Mariagerfjord området.
Overgangen er godt igang
Selve fusionen skete formelt d. 1/1-2021, men alt det praktiske arbejde, som følger med at lægge to virksomheder sammen kommer til at foregå over den kommende tid. Blandt andet udskiftning af skilte og bildekorationer.
Hobro Tømrer og Snedker PS får fremover til huse på Fynsvej i Hobro. Dette betyder også at Fjordens Tømrer og Snedker er flyttet ud af lokalerne på Hostrupvej i Hobro.
Begge tømrervirksomheder kan se tilbage på et 2020, som har været et fantastisk år og et kig ind i 2021, hvor fyldte ordrebøger tegner godt for fremtiden. Det er da også de gode tider, som har fået de to virksomheder til at ruste sig til fremtiden ved at slå sig sammen til en virksomhed.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hobro og omegn
![]() ForeningsTAPAS fra Hobro Idrætscenter til på fredag Hobro og omegn | ![]() | ![]() Bisættelsen finder sted fra Hobro Kirke den 25. februar Hobro og omegn |
![]() | ||
![]() Sognepræst i Hobro holder orlov Hobro og omegn | ![]() | ![]() Hobro Brød søger en bagerlærling til mesterlære. Jobannonce |
![]() |