Annonce
Del på Facebook   Print siden

To Pål-mål i første test

Hobro og omegn
Mandag 27. januar 2020 kl. 20:55

To Pål-mål i første test
Foto: Dannie Rosenkrantz


AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN

Mandag eftermiddag dystede Hobro IK mod AC Horsens på kunstgræsbanen på Amerikavej. Det var den første testkamp i 2020 for Peter Sørensens mandskab.

Kampen startede jævnbyrdigt, og efter syv minutter var gæsterne fra AC Horsens tæt på at bringe sig i front, da Nicolai Brock-Madsen blev spillet fri inde i feltet, hvor angriberen kanonerede bolden op på overliggeren.

Efter et kvarters tid blev Hobro IK tilkendt et frispark få meter uden for feltet. Det tog Pål Kirkevold sig af på fremragende vis, da han bragede bolden direkte op i målhjørnet. 1-0 til Hobro IK.

Meget mere skete der ikke i første halvleg, hvor AC Horsens havde bolden mest. Gæsterne formåede dog ikke at benytte overtaget med kuglen til at true Hobro-målet, hvis man ser bort fra det frispark, som Louka Prip sparkede på stolpen få minutter før pausefløjtet.

Målorgie efter pausen
Kort inde i anden halvleg blev føringen fordoblet til 2-0, da Rasmus Minor steg op mellem venner og fjender og dirigerede bolden i nettet.

Blot tre minutter senere bragte gæsterne spændingen tilbage i opgøret, da Jeppe Kjær blev sendt i dybden. Den unge offensivspiller sparkede køligt bolden forbi Adrian Kappenberger, der vogtede Hobro-buret.

Efter en times spil blev der også bragt balance i regnskabet i forbindelse med et hjørnespark. Her endte bolden til sidst i bagerste område af feltet, hvor Erhan Masovic dukkede op og sparkede bolden i mål.

Senere bragte Pål Kirkevold atter Hobro IK på sejrskurs, da han efter fint forarbejde fra Emmanuel Sabbi kanonerede bolden i netmaskerne fra tæt hold og gjorde det til 3-2.

Også Emmanuel Sabbi kom på måltavlen i dagens kamp, da han med et kvarters tid tilbage bragede et frispark direkte i mål. Dermed var stillingen 4-2, hvilket også blev kampens resultat.

Kampfakta:
Hobro IK 4-2 AC Horsens (1-0)

Mål:
Hobro IK 1-0 AC Horsens, Pål Kirkevold (14. min.)
Hobro IK 2-0 AC Horsens, Rasmus Minor (48. min.)
Hobro IK 2-1 AC Horsens, Jeppe Kjær (51. min.)
Hobro IK 2-2 AC Horsens, Erhan Masovic (60. min.)
Hobro IK 3-2 AC Horsens, Pål Kirkevold (65. min.)
Hobro IK 4-2 AC Horsens, Emmanuel Sabbi (73. min.)

Hobro-opstilling:
Adrian Kappenberger
Mathias Haarup – Brandon Onkony – Rasmus Minor – Jacob Tjørnelund
Hamse Hussein – Jonas Brix-Damborg
Imed Louati – Edgar Babayan – Oliver Thychosen
Pål Kirkevold

Udskiftninger:
Ud: Jacob Tjørnelund – Ind: Frederik Elkjær (U19) (46. min.)
Ud: Imed Louati – Ind: Julian Kristoffersen (59. min.)
Ud: Oliver Thychosen – Ind: Emmanuel Sabbi (59. min.)
Ud: Pål Kirkevold – Ind: Don Deedson Louicius (77. min.)
Ud: Mathias Haarup – Ind: Mads Frandsen (U19) (85. min.)
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev