Annonce
Del på Facebook   Print siden

Thychosen forlænget til 2022

Hobro og omegn
Onsdag 23. juni 2021 kl. 06:30

Thychosen forlænget til 2022
Foto: Dannie Rosenkrantz


Af Klaus Hansen

Hobro IK har forlænget aftalen med Oliver Thychosen, så den vævre kantspillers kontrakt nu løber frem til sommeren 2022.

Hobro IK har forlænget aftalen med kantspilleren Oliver Thychosen, så denne gælder i endnu et år. Oliver Thychosen kom til Hobro IK i 2019 og siden er det blevet til 22 kampe og 1 mål i den gule trøje.

– Jeg er meget tilfreds med at vi har forlænget aftalen med Oliver. Oliver har i sin tid i Hobro IK døjet med nogle skader, men det seneste halve år, har han trænet rigtig godt og forbedret sin fysiske tilstand, hvilket også har resulteret i flere gode indhop. Når Oliver rammer sit topniveau, er han en spiller, der kan afgøre kampene for os. Vi har fået lavet en aftale, der er god for både klub og spiller, og jeg er glad for at vi kan få glæde af Oliver i den kommende sæson, siger teknisk chef, Lars Justesen.

Oliver Thychosen ser frem til et år mere i Hobro IK:

– Jeg er glad for at have forlænget min kontrakt med Hobro IK. En klub som jeg rigtig gerne vil give tilbage til efter en sæson, der har været spoleret af skader. Jeg føler mig fit og klar til den kommende sæson og jeg ser frem til at være en del af det nye spændende projekt i Hobro IK og håber at jeg kan bidrage positivt til klubbens videre udvikling. Alt i alt, ser jeg bare frem til at spille en masse og på denne måde være med til at opnå klubbens målsætning om top-6 i NordicBet Ligaen.

Jagten på top-6 i NordicBet Ligaen starter d. 23. juli på udebane mod FC Fredericia.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev