Annonce
Del på Facebook   Print siden

Tematurisme er fremtiden

Mariagerfjord og omegn
Fredag 3. november 2017 kl. 20:00

Tematurisme er fremtiden
Dronningebesøget var et stort og vellykket projekt


VisitMariagerfjord opruster tematiseret og digitalt
.
Af Helle Schiønning

Den kommunale turistorganisation VisitMariagerfjord var på den sidste novembedag vært ved det årlige dialog-møde for hele områdets turismeaktører.
På mødet kunne turistchef Kristina Lehmann Schjøtt fortælle, at sæsonen 2016 havde været en rigtig god sæson med markant fremgang i de lokale overnatningstal, og at den netop overståede 2017-sæson ser ud til at lande på samme gode niveau som 2016 - trods vejret.

Kristina Lehmann Schjøtt kunne også fortælle de ca. 40 fremmødte aktører, at Mariagerfjord i 2017 for alvor havde markeret sig på Danmarkskortet gennem flere store og vellykkede projekter fx Træskibsstævnet, Dronningebesøget og indvielsen af Danmarks første certificerede vandrerute Panorama-ruten i Bramslev Bakker. Panorama-ruten har ikke bare trukket mange gæster til, den har også givet en helt fantastisk profilering af området i både dansk og udenlandske presse.

Endnu mere digital

Sommeren 2017 var også året, hvor VisitMariagerfjord for alvor trådte i karakter som digital destination. Med en helt ny App og indvielse af den første af flere digitale info-skærme er turist-serviceringen nu udvidet, så gæsterne døgnet rundt kan få aktuel information om både attraktioner, overnatning- og spisesteder, aktiviteter mm.
Antallet af besøg på www.visitmariagerfjord.dk runder i 2017 de 100.000 om året, ligesom interessen for at følge VisitMariagerfjord på de sociale medier stiger markant.
Kristina Lehmann Schjøtt orienterede også om, at områdets gæster i stadig stigende grad fokuserer på individuelle tema-ture fx vandring, og at tema-turisme derfor vil få øget fokus i den fremadrettede markedsføring i både ind- og udland.

Aktuelt samarbejder VisitMariagerfjord også med turistorganisationerne i Rebild og Vesthimmerland om et fælles tema-projekt, der sætter fokus på lokale fødevare- og outdoor-oplevelser, kaldet Made in Himmerland, og hvor ca. 40 lokale turismeaktører deltager.

Et lovende 2018

Men 2018 bliver bestemt heller ikke kedelig, lovede Kristina Lehmann Schjøtt. I starten af juni indvies det store byfornyelses-projekt ”Så vender vi byen..” i Øster Hurup – et kæmpe løft til områdets største turistmål.
Projektet omfatter ny samlingsplads og tårn i midtbyen, promenade mellem by og havn samt en Engbro til stranden, så byen og havnen kommer til at hænge bedre sammen.
I Mariager vil der også i 2018 være fokus på roserne, da Danmark bliver er vært for et stort internationale World Rose Convent, der naturligvis også skal besøge Rosernes By. Senere på året er Mariager vært for Skandinaviens største miniature messe, hvor der forventes flere tusinde gæster.
I Hobro er der store planer for Fyrkat – og i den nordlige del af kommunen et fortsat stigende fokus og efterspørgsel på friluftsaktiviteter som fx vandring og cykling.
Endelig glædede turistchefen sig over, at turisterne på E 45 nu fremover får hele 4 ”hints” til at forlade motorvejen for at besøge lokale Mariagerfjord attraktioner, når de nye brune attraktions-skilte i foråret 2018 monteres ved afkørsel 37 – 41.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev