Annonce
Del på Facebook   Print siden

Telenor opgraderer mobilnetværket ved Handest

Mariager og omegn
Fredag 29. juli 2022 kl. 12:00

Telenor opgraderer mobilnetværket ved Handest
Foto: Telenor


Af Lone K. Hansen

Telenor opgraderer mobilnetværket ved Handest

Telenor har opgraderet mastepositionen på Randersvej ved Handest og udstyret den med den nyeste 5G-teknologi. Det er godt nyt for besøgende og beboere i nærheden, som kan se frem til en endnu hurtigere internetforbindelse på mobilen.

Telenor er godt i gang med en omfattende opgradering og modernisering af sit mobilnetværk, der er Danmarks største med 4.200 mastepositioner fordelt ud over hele landet. Nyeste skud på stammen er mastepositionen på Randersvej ved Handest, som bl.a. er blevet opgraderet med den lynhurtige 5G-teknologi. Og det kan beboerne i nærheden ifølge Telenor godt glæde sig til.

"Danskernes brug af data på mobilen stiger ca. 30 % om året. Der er damp på kedlerne og ingen tegn på, at det vil ændre sig. Der kommer hele tiden nye apps og tjenester til, og mobilerne bliver konstant lækrere og mere avancerede, så stadig flere bruger dem til at streame og game online. Det kræver alt sammen data – rigtig meget data. Derfor fremtidssikrer vi mobilnetværket med ny teknologi, så vi øger kapaciteten og sikrer, at vi er på forkant med behovet de næste mange år frem," siger Jesper Mølbak, der er netværksekspert i Telenor.

Det vigtigste element i Telenors netværksmodernisering er udrulningen af den såkaldte 5G-teknologi. Som den nyeste generation af mobilnetværket er 5G med til at fremtidssikre danskernes forbindelse til internettet ved at gøre det muligt at sende større mængder data meget hurtigere end tidligere. Sideløbende opsætter selskabet nyt antenneudstyr til den eksisterende 4G-teknologi, som fortsat benyttes af rigtig mange danskere.

Mastepositionen ved Handest er blot en ud af mange, som bliver opgraderet med 5G-teknologien. I 2021 opgraderede Telenor knap 1.000 master, og i 2022 skal selskabet nå endnu 1.400. Dermed forventer Telenor, at langt størstedelen af danskerne vil have adgang til 5G inden udgangen af året.

Om 5G

5G er den femte generation af mobilnetværket og er dermed en videreudvikling af den eksisterende 4G-teknologi til trådløse forbindelser.
5G gør det muligt at transportere langt større datamængder end tidligere, og teknologien er derfor nødvendig for at kunne håndtere vores stigende dataforbrug.
På sigt vil 5G også byde på endnu lavere forsinkelse i netværket (målt helt ned i nanosekunder), hvilket bl.a. vil være relevant for online gaming og virksomheder, som dermed kan køre deres produktion via 5G fremfor kablet internet
Tre myter om 5G

Er 5G nødvendigt, når 4G er så hurtigt?

Ja. 4G er godt og hurtigt, men danskernes stigende mobil- og dataforbrug betyder, at der i fremtiden bliver brug for mere kapacitet i mobilnetværket. 5G er meget hurtigere end 4G og kan også i højere grad håndtere mange enheder, der er tilsluttet på samme tid. Samtidig giver 5G's hastigheder og lave forsinkelse mulighed for at udvikle nye tjenester og services, som vi sikkert vil tage for givet i fremtiden.

Er 5G kun nyttigt i byerne?

Nej. Selvom 5G giver gode og stabile forbindelser i områder med mange mennesker, er teknologien også egnet til områder med kun få beboere. Takket være de store mængder data, der kan overføres med 5G, er teknologien nemlig velegnet som erstatning for kobber- eller fibernetværk og kan således bruges som stabil internetforbindelse til en hel husstand.

Betyder 5G mere stråling?

Nej. 5G er mere effektivt end tidligere generationer af mobilnetværket, og derfor reduceres den samlede stråling. Det er desuden Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er grund til at være bekymret for, at der skulle være en sundhedsrisiko forbundet med 5G.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Mariager og omegn
Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Nytårsappel fra Assens IF
Nytårsappel fra Assens IF
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev