Annonce
Del på Facebook   Print siden

Teknik og Miljø behandler Lokalplan 166/2021 for et aflastnings- og erhvervsområde i Hobro Syd

Hobro og omegn
Onsdag 2. juni 2021 kl. 19:00

Teknik og Miljø behandler Lokalplan 166/2021 for et aflastnings- og erhvervsområde i Hobro Syd
Fra Sagsfremstillingen


Af Klaus Hansen

Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord kommune afholder ordinært møde den 7. juni, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Lokalplan 166/2021 for et aflastnings- og erhvervsområde i Hobro Syd

Byrådet har besluttet, at der skal gennemføres en ny planlægning for detailhandelen i Mariagerfjord Kommune. Fagenheden Teknik og Byg og Center for Byråd, Personale og Strategi har derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg for detailhandlen i Mariagerfjord Kommune.

I forlængelse heraf, har fagenheden Teknik og Byg udarbejdet forslag til Lokalplan 166/2021 for et aflastnings- og erhvervsområde i Hobro Syd.

Lokalplanens hovedformål er, at sikre den overordnede detailhandelsstragei for Hobro, hvor der skal sikres en afbalancering mellem mulighederne for detailhandel i midtbyen og i aflastningsområdet således, at aflastningsområdet ikke bliver en konkurrent til bymidten. Derfor indeholder lokalplanen visse begrænsninger for detailhandlen i aflastningsområdet, men samtidig øger den også mulighederne for etablering af detailhandel i området.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplanforslaget skal sendes i offentlig høring i otte uger.

Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

At lokalplanen sendes i offentlig høring i otte uger
Inddragelse
Forslaget til kommuneplantillægget har i henhold til Planloven været i offentlig forhøring i fire uger, og der har efterfølgende været afholdt dialogmøder med Hobro og Hadsund Handelsstandsforeninger.

De kommentarer, som er indkommet i forbindelse med forhøringen af kommuneplanforslaget, har derfor også indgået i udarbejdelsen af nærværende lokalplanforslag.

Sagsfremstilling
Baggrund


Byrådet har besluttet, at der skal gennemføres en ny planlægning for detailhandelen i Mariagerfjord Kommune. Resultatet heraf er Forslag til tillæg nr. 63 til Kommuneplan 2013-25 for Mariagerfjord Kommune - Detailhandel. I kommuneplantillægget er der udlagt et nyt aflastingsområde ved Hobro Syd, der skal øge mulighederne for at etablere detailhandel i området. Aflastningsområdet afløser det nuværende lokalcenter, der er betydeligt mindre og fuldt udbygget.

Samtidig har Byrådet i deres detailhandelsstrategi valgt at prioritere detailhandlen i bymidten således, at de butikker som kan ligge i bymidten, skal ligge i bymidten. Det er altså et vigtigt mål, at butikkerne i aflastningcentret ikke bliver en konkurrent til butikkerne bymidten. Det betyder, at der er butikker, som ikke kan være i aflastningscentret.

Der er også er et politisk ønske om, at forskønne indfaldsvejene til Hobro. Indfaldsvejene til Hobro er oftest det første møde, man har med byen, og derfor er det også vigtigt, at arealerne langs indfaldsvejene udvikles med kvalitet. På den baggrund har Mariagerfjord Kommune udarbejdet ”Skiltevejledning – Hobro”, der behandles sideløbende med detailhandelsplanlægningen og nærværende lokalplan.

Både kommuneplantillægget og skiltevejledningen behandles sideløbende med nærværende lokalplan. Det er en forudsætning for vedtagelse af lokalplanforslaget, at Tillæg nr. 63 til Kommuneplan 2013-2025 for Mariagerfjord Kommune også vedtages. Kommuneplantillægget er en revision af kommuneplanens detailhandelstema for hele kommunen.

Desuden har der gennem en længere årrække været et behov for at samordne planlægningen for erhvervsområdet i Hobro syd, der har været omfattet af flere forskellige lokalplaner.

Formål

Det overordnede formålet med lokalplanen er at sikre et aflastningsområde der tilgodeser Byrådet overordnede detailhandelsstrategi, ønsket om at forskønne indfaldsvejene gennem bedre skiltning samt samordne og opdatere den i dag fragmenterede lokalplanlæging for området.

Detailhandelsplanlægningen

Udgangspunktet for lokalplanen er at sikre, at aflastningsområdet ikke bliver en konkurrent til bymidten, samtidig med at den sikrer bedre muligheder for etablering af de detailhandelsbutikker, der kan være i området.

Der er butikker, som ikke kan ligge i bymidten, og på visse betingelser kan disse tilbydes alternative placeringer i aflastningsområdet.

Lokalplanens sikrer denne balance mellem bymidten og aflastningsområdet ved:

At der kun tillades etablering af butikker, der forhandler udvalgsvarer, der knytter sig til have, bolig, fritid og kæledyr, herunder udvalgsvarer til særligt pladskrævende varegrupper.

At der ikke tillades etablering af butikker, der forhandler udvalgsvarer inden for bymidtens kernevaregrupper (tøj, sko, briller, smykker, kosmetik, gaveartikler, isenkram, kunst, musikinstrumenter, bøger, spil, legetøj, fotoartikler eller lignende butikker)

At der ikke kan etableres flere dagligvarebutikker i området, og de eksisterende kan ikke udvides.

At der ikke kan etableres butikslokaler mindre end 600 m2.

Lokalplanområdet opdeles i to delområder: et primært detailhandelsområde, hvor der skal være detailhandel og et sekundært, hvor der kan være detailhandel. Øvrige erhverv placeres i det sekundære område.

Denne opdeling er lavet for at sikre, at området ud mod Randersvej og en del at Langelandsvej på sigt udelukkende bliver detailhandel. Dermed skabes et stærkt sammenhængende handelscenter, hvor butikkerne ligger tæt sammen. Et sådant område vil være attraktivt for de handlende, og kan blive en stærk faktor i bestræbelserne på at gøre Hobro til en stærkere handelsby.


Skiltning

Der er et politisk ønske om at forskønne indfaldsvejene til Hobro. Byen skal byde både borgere og besøgende velkommen, og indfaldsvejene skal udvikles som byens forside blandt andet gennem bedre skiltning langs indfaldsveje.

Samtidig har byens butikker, virksomheder og institutioner behov for at skilte og reklamere for deres virksomhed. Derfor skal der langs indfaldsvejene sikres en udvikling, der både udnytter de funktionelle kvaliteter, men samtidig ikke går på kompromis med kravet om et højt æstetisk udtryk. ”Skiltevejledning – Hobro”, der behandles sideløbende med detailhandelsplanlægningen og nærværende lokalplan, er et forsøg på at indfri de politiske mål.

I lokalplanforslaget er der derfor fastlagt bestemmelser, der med udgangspunkt i skiltevejledningen sikrer, at behovet for skiltning tilgodeses samtidig med, at det politiske ønske om et højt æstetisk udtryk fastholdes. Generelt kan det siges, at der ud mod Randersvej og Langelandsvej tillades færre, men større skilte på arealet mellem bygningerne og indfaldsvejen, mens der på selve bygningerne kan skiltes forholdsvis frit.

På de ejendommen, der ikke ligger ud mod indfaldsvejene, er der kun få restriktioner i forhold til skiltning.

Anbefaling af høringsperiode

Fagenheden anbefaler en høringsperioden på otte uger. Forslaget vil dermed følge høringsperioden for forslaget til det tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 63, der i henhold til Planloven skal være i offentlig høring otte uger.

Du kan se og læse mere om det forslag til Lokalplan 166/2021 for et aflastnings- og erhvervsområde i Hobro Syd der er udarbejdet som forslag - KLIK HER

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev