Annonce
Del på Facebook   Print siden

Team Christoffer vil til Ironman på Hawaii trods cancer og handicap

Danmarkidag
Onsdag 17. august 2022 kl. 11:00

Team Christoffer vil til Ironman på Hawaii trods cancer og handicap
Team Christoffer søger akut sponsorer til en Ironman på Hawaii. Foto: Erling Jørgensen


.
Af: redaktionen

Drømmen om en Ironman på Hawaii

Team Christoffer vil til Ironman på Hawaii trods cancer og handicap. Eneste udfordring er økonomien, og nu har holdet kun seks uger igen til at skaffe sponsorer...

Tømrer Donald la Verne Smith fra Lynge giver aldrig op. Han har kræft i bugspytkirtlen og er i kemoterapi, men ligesom sønnen Christoffer - der for 37 år siden blev født tre måneder for tidligt - er han sej og bliver ved med at kæmpe for sin drøm: En Ironman på Hawaii.

Sammen udgør Donald og Christoffer "Team Christoffer", som har klaret utallige maratonløb og Ironman-styrkeprøver. På trods af Christoffers handicap og Donalds cancer går de målrettet efter at virkeliggøre den største drøm:

At deltage i årets Ironman verdensmesterskabet på Hawaii i oktober. Eneste udfordring er økonomien:

"Vi har brug for en lille halv million for at få holdet afsted med udstyr, så vi kan deltage. Jeg er selv for syg til at gennemføre løbet, men jeg har et standin-team klar; og vi er et stærkt hold, der bakker op om indsatsen," forklarer Donald La Verne Smith, der desuden har sørget for, at der er en fotograf til at dokumentere historien, når det lykkes at rejse penge til turen.

"Vi synes, vi har en god mission, fordi vi mod rigtig mange odds bliver ved og ved. Sponsorer kan ved at støtte os være med til at inspirere andre med historien om, at livet i høj grad handler om ikke at opgive sine drømme, selvom de virker umulige," siger Donald La verne Smith:

"Vi tror på, at det her kan lade sig gøre, og det "drive" vil vi gerne dele ud af."

Snød døden
Og Donald La Verne Smiths særlige drive har før snydt døden:

Som kun 38-årig fik han konstateret testikelkræft efterfulgt af en blodprop i hjernestammen, der sendte ham i kørestol med en delvis halvsidig lammelse.

Vejen ud af trængslerne blev en vision om ekstremsport sammen med sin søn – inspireret af Dick Hoyt, der lavede en Ironman på Hawaii med sin handicappede søn:

"Den første vision var at lave en Ironman. Det blev så til både maratonløb og triatlon og 80 medaljer til Christoffer og jeg," fortæller Donald La Verne Smith:

"Vi har så mange gange oplevet, at vi sammen gør noget, som vi ikke selv troede, var muligt," fortæller Donald de La Verne:

"Og det er det, der holder os oppe med mod og livsglæde."

Donald husker tilbage på, da han med Christoffer, som den faste indpisker - i gummibåd på svømmedistancen og herefter i den kombinerede cykel- og løbevogn - gennemførte en halv ironman i Helsingør i 2016:

"Da jeg afleverede Christoffer igen på sit bosted, græd han af glæde over oplevelsen. Da vidste jeg, at det var det helt rigtige, jeg havde gjort," fortæller Donald la Verne Smith.

Big Four Hall of Fame
I 2019 blev Team Christoffer, som ét af de eneste hold med en handicappet atlet, skrevet ind i triatlon sportens Big Four Hall of Fame, fordi de sammen gennemførte Copenhagen Marathon, KMD Ironman, KMD Ironman Copenhagen og Copenhagen Half Marathon.

I år har holdet løbet Royal Run, den grønne halvmarathon i Lyngby ligesom de har deltaget i Copenhagen Marathon:

"Vi har i mange år drømt om at gennemføre den Ironman på Hawaii," fortæller Donald La Verne Smith, der inderligt håber, at fonde eller privatpersoner med hjertet på rette sted, vil høre Team Christoffers historie og sponsorere rejsen til oktober:

"Det ville være det ultimative for os. Men vi har brug for støtte NU, hvis det skal ske. Det er ikke sikkert, at jeg er her til næste år."


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Digital selvmobning kan være tegn på alvorlig mistrivsel
Digital selvmobning kan være tegn på alvorlig mistrivsel
Danmarkidag
BUPL: Bekymrende fald i kvote 2-ansøgninger til pædagoguddannelsen
BUPL: Bekymrende fald i kvote 2-ansøgninger til pædagoguddannelsen
Danmarkidag
Regeringen vil give butikker lov til at afvise 1000-kronesedler ved små køb
Regeringen vil give butikker lov til at afvise 1000-kronesedler ved små køb
Danmarkidag
Ældre studerende vil ikke flytte efter uddannelse
Ældre studerende vil ikke flytte efter uddannelse
Danmarkidag
Ulvejagt kan give bagslag for bekymrede landmænd
Ulvejagt kan give bagslag for bekymrede landmænd
Danmarkidag
Husk ansvarsforsikringen til speedbåden
Husk ansvarsforsikringen til speedbåden
Danmarkidag
Nicklas Bendtner bliver fodboldekspert på TV 2
Nicklas Bendtner bliver fodboldekspert på TV 2
Danmarkidag
Sponsorstøtte bidrager til at skabe Danmarks største ungdomskor
Sponsorstøtte bidrager til at skabe Danmarks største ungdomskor
Danmarkidag
Dyrenes Beskyttelse om lovforslag: Forbyd fyrværkeri for private
Dyrenes Beskyttelse om lovforslag: Forbyd fyrværkeri for private
Danmarkidag
Undersøgelse: Så mange danskere sløser med deres adgangskoder online
Undersøgelse: Så mange danskere sløser med deres adgangskoder online
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev