Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ta’ på guidet bustur i Tofte Skov – i år med nyt ’højdepunkt’

Øster Hurup og omegn
Torsdag 7. marts 2019 kl. 09:00

Ta’ på guidet bustur i Tofte Skov – i år med nyt ’højdepunkt’
Ta' på guidet bustur i Tofte Skov – i år med nyt 'højdepunkt' 1 – Turens nye højdepunkt – Toftebakketårnet (foto: Jan Skriver)


Vanen tro arrangerer Lille Vildmosecentret igen i år guidede busture i Tofte Skov over foråret og sommeren – men noget er ikke helt som det plejer! I år kan vi nemlig lancere en STOR nyhed...
.
Af Klaus Hansen

Turene i Tofte Skov vil nemlig i 2019 nå helt uanede og nye højder.

Stig til tops og bliv belønnet med en betagende udsigt
Hop med på bussen og gør dig klar til en fremragende guidet bustur, hvor guiden vil fremvise én af Danmarks smukkeste og ældste naturskove - Tofte Skov i Lille Vildmose.

Guiden vil undervejs inddrage dig i den spændende og flere hundredår gamle kulturhistorie, som knytter sig til skoven og området, og vise dig den enorme naturrigdom, som skoven gemmer på. Undervejs vil du med stor sandsynlighed blive mødt af skovens store bestand af vilde krondyr og vildsvin, som gennem græsning er med til at skabe en lysåben græsningsskov.

En kort vandretur fører dig til Bønderskoven, hvor de krogede og gamle egetræer byder velkommen. Under træernes store lysegrønne kroner ses tydelige tegn på vildsvinens aktivitet og søgen efter føde. Lyt godt efter! Måske kan du høre spætten hakke i de udgåede træer, som huser en stor aktivitet af utallige insekter.

NYHED 2019: Turen har i sæson 2019 fået et nye højdepunkt - bogstaveligt talt! Stig med til tops i det nye 17 meter høje Toftebakketårn, som smyger sig mellem bøgetræer op over trækronerne. Den høje opstigning belønnes med et betagende udsyn over Tofte Mose - hjertet af et af landets mest imponerende og spændende naturområder. Samtidig kan du ved foden af tårnet gå på opdagelse af den nyanlagte plankesti, der gør det muligt at udforske den ellers utilgængelige og enorme højmoseflade.

Hvordan kan jeg komme med?
Den smukke naturskov i det sydlige Lille Vildmose er normalt lukket for offentligheden, men i maj, juni, juli og august har du en unik mulighed for på egen hånd, at opleve skoven i al sin pragt og vælde og forhåbentligt opleve krondyr, ørne og vildsvin helt tæt på.

Lille Vildmosecentret har sørget for guiden og bussen, så det eneste du skal gøre er at booke din plads på nettet. Turene kører fra den 9. maj og frem til den 8. august (tirsdage og torsdage) – mange af turene er allerede godt fyldte, så det er en god idé at booke din plads allerede nu via Lille Vildmosecentrets hjemmeside.

Start oplevelsen på Lille Vildmosecentret
Indlagt i billetten til de to ture er også entré til Lille Vildmosecentret. Her kan I bl.a. se en film om mosens elge, gå på opdagelse i udstillingen og stå ansigt til ansigt med vores elgtyr. Husk også at besøge vores nye udendørsformidlingsområde, ’Det Vilde’, hvor I kan lære en masse om Nordens Kæmper og gå op opdagelse efter de gode fortællinger med vores nye, vilde app.

I vælger selv hvornår på dagen I vil indløse entrébilletten og centret har i forbindelse med aftenturene åbent helt indtil bussen kører kl. 19.00. Turen afsluttes igen ved Lille Vildmosecentret ca. kl. 21.30.

I oplever de smukke områder bedre på fuld mave – derfor kan I sammen med billetten tilkøbe en lækker sandwich med kylling/bacon og en øl/vand, som kan nydes fra kl. 18.00 i vores hyggelige Café Soldug.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Øster Hurup og omegn
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Øster Hurup og omegn
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Øster Hurup og omegn
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup og omegn
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
Øster Hurup og omegn
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Øster Hurup og omegn
Fællessang i Multihuset i Øster Hurup - igen
Fællessang i Multihuset i Øster Hurup - igen
Øster Hurup og omegn
Bal på kroen - intet Als uden 5. Juledagsbal
Bal på kroen - intet Als uden 5. Juledagsbal
Øster Hurup og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev