Del på Facebook   Print siden

Ta' med på guidet tur i Elgenes Land

Øster Hurup og omegn
Mandag 18. juli 2022 kl. 15:00

Ta' med på guidet tur i Elgenes Land
Hov! Er det en elg? Hold øjne og ører åbne. (Billede: Frans Ritter).


Af Klaus Hansen

Ta' med på guidet tur i Elgenes Land

Hov! Er det en elg?! Kom med på guidet tur i Elgenes Land hver onsdag og fredag i sommerferien fra kl. 10.30-12.30 og kl. 13.00-15.00. Vi kører i vores egne biler og via radioguidning kan I undervejs få spændende fortællinger om mosen og dyrene fra guiden. Billetter købes via vores hjemmeside eller i receptionen på dagen for din tur (forbehold for udsolgte ture).

Siden de første unge, svenske elgkalve flyttede ind i Lille Vildmoses Mellemområde i 2016 har de formeret sig og lige nu er der ca. 25 elge.

På turen kan I være heldige at se nogle af de nye elgkalve, som netop er blevet født. Elgene er udsat sammen med 22 krondyr, som siden da også har formeret sig, og dyrene kan opleves i en 2100 ha stor indhegning, fortæller Jakob Konnerup, som er formidlingsleder på Lille Vildmosecentret.

Den store indhegning kaldes Mellemområdet, da den ligger mellem Tofte Skov i syd og Høstemark Skov i nord. Mellemområdet er tilgængeligt og åbent døgnet rundt. Indhegningen er tilgængelig via 5 store porte med færiste, der giver adgang til området i bil, cykel eller gående. De bedste muligheder for at opleve elgene og krondyrene er fra egen bil, hvor man kører langsomt rundt i området på de offentlige veje. Det er præcis det vi gør på de guidede ture, siger Konnerup, så husk kikkerten. I skal også lære en masse om højmosen og de dyr og planter, som lever her. Undervejs gøres flere stop, hvor vi skal ud og se og mærke højmosen gynge under os og måske er vi heldige at se en kongeørn på vingerne eller en rørdrum i det høje græs.

På Lille Vildmosecentret kan man også besøge den flotte udstilling med en nyt og interaktivt mosegulv, lære en masse om højmosen, dyrelivet, planterne og den spændende kulturhistorie. Udenfor kan I gå på opdagelse i det store udendørsformidlingsområde 'Det Vilde', hvor fokus er på Nordens Kæmper – elg, krondyr, vildsvin, trane og vildsvin.

De mindste i familien vil elske den nye og flotte naturlegeplads, hvor der er mulighed for flere timers leg. På de varme sommerdage kan I køle jer af og fordybe jer i vandleg på vores nye og store vandlegeplads 'Vandets Kraft'.

Bålhygge, vildsvinefodring og Tørvetog

Hele ferien er bålet tændt i bålhytten og I har mulighed for, at købe en pølse med brød som kan tilberedes over bålet imens I nyder hyggen og hinandens selskab. Der kan også købes færdig frokost i den hyggelige Café Soldug hver dag. Vildsvinene bliver fodret hver dag kl. 11.15, 13.15 og 15.15 ved den automatiske fodertønde i 'Det Vilde'.

Mosens gamle Tørvetog har afgang hver dag kl. 12.00 og 13.30 og kører 800 m. ned ad en smalsporsbane og stopper ved den nyetablerede Birkesø, hvor I får en fortælling om tørvegravning, dyrelivet og mosen fra vores søde togchauffør. Herefter går turen tilbage igen til Lille Vildmosecentret, hvor I er velkommen til at fortsætte jeres dag rundt i området.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

Fællessang i Multihuset, Øster Hurup - igen.
Fællessang i Multihuset, Øster Hurup - igen.
Øster Hurup og omegn
Øster Hurup kraftvarmeværk afbryder forsyningen
Øster Hurup kraftvarmeværk afbryder forsyningen
Øster Hurup og omegn
Aktiv Ferie i efterårsferien 2022 - LAN-PARTY I ØSTER HURUP
Aktiv Ferie i efterårsferien 2022 - LAN-PARTY I ØSTER HURUP
Øster Hurup og omegn
Fællesdag i Øster Hurup
Fællesdag i Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
Sol og Strand-fond søger modtagere til million-donation
Sol og Strand-fond søger modtagere til million-donation
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Hans Pilgaard i Øster Hurup
Foredrag med Hans Pilgaard i Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
Ugens Bolig | Charmerende og meget velholdt sommerhus i Øster Hurup
Ugens Bolig | Charmerende og meget velholdt sommerhus i Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Hans Pilgaard i Øster Hurup
Foredrag med Hans Pilgaard i Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Hans Pilgaard i Øster Hurup
Foredrag med Hans Pilgaard i Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
Afsløring af kunstværk på havnen i Øster Hurup
Afsløring af kunstværk på havnen i Øster Hurup
Øster Hurup og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev