Annonce
Del på Facebook   Print siden

´Syng Dansk´ i Als Hallen!

Mariagerfjord og omegn
Fredag 22. oktober 2021 kl. 08:00

´Syng Dansk´ i Als Hallen!
Als Mandekor Arkivbillede


Af Klaus Hansen

”Syng Dansk” i Als Hallen!

Torsdag den 4. november 2021 kl. 19.30 inviterer Als-Øster Hurup Kirkekor (under ledelse af Troels Kold), Als Mandekor (under ledelse af Maren Sturis Tang) og Als Hallen til Korsang og Fællessang i Als Hallen. Aftenen er et led i den landsdækkende ”Spil Dansk Uge”, hvor dansk musik spilles og synges ved flere hundrede arrangementer landet over.

Mariagerfjord Kommunes ’Spil Dansk Pulje’ støtter arrangementet, og de midler bliver bl.a. brugt til at få en professionel lydmand til at sørge for, at sangen kan klinge i Als Hallen som i en koncertsal - hvad enten det er korene eller publikum, der synger!

For publikum får en (næsten) lige så stor rolle i aftenens forløb som korene - man kunne også kalde aftenen for ”Den danske sang er … folk i Als”, for aftenen vil blive en vekselvirkning mellem kornumre og fællessang. På den måde vil vi komme vidt omkring i den danske sangskat, og både de gamle klassikere fra Højskolesangbogen, og nyere populære sange vil blive sunget.


I 2020 blev et lignende arrangement aflyst p.g.a. coronaen - og da Als-Øster Hurup Kirkekor ved den lejlighed ville have mindedes såvel 100-året for genforeningen i 1920 som 75-året for befrielsen i 1945, vil koret benytte en del af koncerten til at synge sange, der markerer jubilæerne.

På samme måde som man over det ganske land har markeret disse jubilæer med et års forsinkelse. Derudover synger koret bl.a. potpourrier af Kai Normann-Andersen og Kim Larsen - samt et potpourri over danske Melodi Grand Prix-vindere!

Als Mandekor synger et blandet program af danske viser og sange - og kommer også omkring det danske schlager repertoire. De to kor vil optræde på skift, og ind imellem vil alle i salen blive bedt om at synge med på fællessangene.

Fællessangen har under hele corona-perioden fået noget af en renaissance over hele landet, ikke mindst via TV - og nu må vi alle sørge for, at den fremgang vil blive videreført i et virkelige liv, nu hvor restriktionerne langt om længe tillader os at synge, uden at der skal være to meter mellem os.

Als-Hallen står for lidt gratis mundgodt og en kop kaffe i pausen - for med de mange sange og de (forhåbentlig) rigtig mange tilhørere, vil sammensangs-koncerten komme til at vare godt og vel to timer, pausen inklusive.

Der vil kunne købes drikkevarer både før, undervejs og i pausen.

Der uddeles sangblade, så alle kan være med - og vi håber, at mange vil slutte op om dette usædvanlige arrangement, så taget i Als- Hallen vil lette, når alle synger med på de mange, skønne danske sange.

Der er gratis adgang og kirkebil kan benyttes. Menighedsrådet i Als står for arrangementet, i samarbejde med Als Hallen.


Als-Øster Hurup Kirkekor Arkivbillede


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev